Forsamlingsforbud og flerdobling af straffe bekymrer vagthunde

Grundlovsdag er en fejring af demokratiet, men spørgsmålet er for nogle, om demokratiet er sat på prøve i denne tid.

I en ny analyse ser Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet på borgernes retssikkerhed i forbindelse med coronakrisen og de vidtgående hastelove, der er blevet vedtaget.

- Man har indført lovgivning, som menneskeretligt og retssikkerhedsmæssigt er meget vidtgående, siger Louise Holck, der er konstitueret direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Hun vil helst ikke lege mandagstræner og kommer derfor med syv anbefalinger til næste sundhedskrise. Men for at blive klogere i fremtiden skal man drage lærdom af fortiden.

Institut for Menneskerettigheder og Advokatsamfundet har en række betænkeligheder ved de hastelove, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget.

Eksempelvis har en række hastelove ikke været sendt i høring, visse straffe er firedoblede, og forsamlingsforbuddet er fortsat på ti personer, selv om smitten er lav i Danmark.

- Forsamlingsforbuddet er meget vidtgående, og spørgsmålet er, om det virkelig er nødvendigt, og om det er det hele tiden. Det har omfattet alle og er stadig gældende, siger Louise Holck.

Hun fremhæver, at der fortsat er en mulighed for at sætte det helt ned til to personer.

- Ser vi på situationen i dag, har vi et faldende smittetryk og et ikke overbelastet sundhedsvæsen, siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ventes dog at hæve forsamlingsforbuddet til 30-50 personer en af dagene, og hun holder fredag sin grundlovstale, som kan ses digitalt på sociale medier.

Allerede inden behandlingen af lovforslaget om at flerdoble straffe for coronarelaterede forbrydelser udtrykte Dommerforeningen bekymring.

Der var allerede mulighed for at dømme hårdere under skærpende omstændigheder.

- Det har været en helt særlig situation sundhedsmæssigt, men har det også været det i forhold til kriminalitet? Vores vurdering er, at sådan har situationen ikke været. Man bør udvise tilbageholdenhed med at strafferegulere så meget i detaljen, siger Louise Holck.

I analysen problematiseres det også, at epidemiloven nu giver myndighederne mulighed for at indhente data om enkeltpersoners bevægelsesmønstre og tvangsvaccinere borgere mod andre sygdomme end corona.

- Meget lovarbejde er gået meget hurtigt, og det er der jo i mange tilfælde en grund til.

- Men samtidig er der også steder, hvor det måske er gået for stærkt, og tilfælde, hvor man kunne have lovbehandlet anderledes, når det ikke handlede om liv og død, siger generalsekretær Andrew Hjuler Crichton fra Advokatsamfundet i en meddelelse.