Annonce
Politik

Forsker undsiger regeringens lempelse af arveafgift

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fastholder, at det er en god idé med lempelse af arveafgiften. Foto: /ritzau/Jens Dresling

Regeringen vurderer, at en lavere arveafgift sikrer 300.000 arbejdspladser. Forsker bag rapport er uenig.

Regeringen ønsker en sænkelse af arveafgiften for familieejede virksomheder.

Det vil sikre bedre vilkår for 23.000 virksomheder, som i de kommende år står foran et generationsskifte. Samt sikre cirka 300.000 arbejdspladser i virksomhederne.

Sådan lyder det i regeringens lovforslag til en lempelse af arveafgiften. Men de tal er forkerte, skriver Politiken.

Meldingen kommer fra en af forskerne bag den rapport, som regeringen har hentet sine tal fra.

- Halvdelen af de her virksomheder vil formentlig aldrig blive generationsskiftet inden for familien. Får man får det indtryk, at der er 23.000 virksomheder, som står over for at blive generationsskiftet inden for familien, er det forkert.

- Det ændrer arveafgiften ikke på, siger økonomiprofessor på Københavns Universitet Morten Bennedsen til Politiken.

Morten Bennedsen og hans kollega Kasper Meisner Nielsen publicerede i 2014 en rapport om de familieejede virksomheder.

I rapporten skriver forskerne ifølge Politiken, at kommende generationsskifter vil "påvirke driften af mellem 23.100 og 24.000 virksomheder".

Men ifølge Morten Bennedsen kan der lige så godt være tale om et ejerskifte uden for familien, en lukning af virksomheden eller et salg, som arveafgiften ikke influerer på.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at sænke arveafgiften. De vil sænke den fra 15 til 5 procent. Det vil koste statskassen 1,7 milliarder kroner i 2018-2019 og 1 milliard kroner om året fra 2020 og frem.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) mener, at regeringen har håndteret forskernes data korrekt.

- Det har aldrig været et præcist antal, der har været afgørende for regeringens argumentation.

- Det handler mere om det moralske i, at en familie skal have gode vilkår for at give sin virksomhed videre til kommende generationer, siger ministeren til Politiken.

SF's skatteordfører, Lisbeth Bech Poulsen, vil nu sammen med S og EL kalde skatteministeren i samråd for blandt andet at få flere informationer om beskæftigelseseffekten.

- Vi skal absolut ikke sætte arveafgiften ned. Det koster mange penge, og det er ekstremt skævt, siger Lisbeth Bech Poulsen.

SF mener, at arveafgiften burde sættes op, men i første omgang går partiet efter at overbevise DF om ikke at stemme for en sænkelse af afgiften, siger Lisbeth Bech Poulsen.

  • Airbnb til møde i Skatteministeriet
    Skatteminister Karsten Lauritzen (V) fastholder, at det er en god idé med lempelse af arveafgiften. Foto: /ritzau/Jens Dresling
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken