Annonce
Politik

Forskere: Regeringen bygger lov om luftforurening på gamle tal

De Radikales miljøordfører, Ida Auken, kalder det useriøst, at regeringen ikke brugte nyeste viden, da en ny lov om luftforurening blev vedtaget i starten af maj. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Der bør stilles langt højere krav til biltrafikken, hvis Danmark skal begrænse luftforurening, mener forskere.

En række forskere kritiserer regeringen for at basere en ny lov om forurenende biler på gamle tal.

Et notat fra Aarhus Universitet sår nemlig tvivl om grundlaget for den miljøzonelov, der blev vedtaget i starten af maj, som skal forbedre luftkvaliteten i blandt andet København. Det skriver Berlingske.

Notatet viser, at samfundets omkostninger til luftforurening er næsten dobbelt så høje, som man tidligere forventede.

Det skyldes, at mange flere danskere end hidtil anslået - omkring 6000 personer - vurderes at dø af forurening fra biler, busser og lastbiler.

Ifølge notatet er de årlige omkostninger fra trafikkens luftforurening steget til 3,8 milliarder kroner fra 2,1 milliarder kroner.

Dermed er der grund til at stille langt skrappere krav til biltrafikken end kravene i loven, hvis Danmark skal begrænse den farlige luftforurening, lyder det fra flere sider.

Notatet kom, blot 16 dage efter at loven blev fremsat. Oplysningerne burde derfor være inddraget i loven, der blev vedtaget 7. maj.

Det mener blandt andre Henrik Brønnum-Hansen, lektor i folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Han mener, at "det ikke er klogt at bruge gamle tal" til at udforme en ny lov.

- Man kan ikke bruge gammel viden. Jeg tror for eksempel ikke, at regeringen ville benytte gamle tal om middellevetid som grundlag for at ændre pensionsalderen.

- København er smækforurenet. Nu ville regeringen gøre noget ved det, men så burde det gøres ordentligt, siger Henrik Brønnum-Hansen til Berlingske.

Hos De Radikale kalder miljøordfører Ida Auken det useriøst, at regeringen ikke brugte nyeste viden.

- Det virker helt absurd at få nye tal, der viser, at luftforureningen er dobbelt så høj og så køre videre i lovprocessen. Man tager ikke befolkningens sundhed alvorligt, siger Ida Auken.

Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) har ikke villet stille op til interview.

Han siger i en skriftlig kommentar til Berlingske, at de nye beregninger ikke ændrer på de omkostninger, som miljøzonerne medfører for de virksomheder, som regeringen pålægger at indrette sig på nye miljøkrav inden for et år.

  • Niels Ahlmann Olesen
    De Radikales miljøordfører, Ida Auken, kalder det useriøst, at regeringen ikke brugte nyeste viden, da en ny lov om luftforurening blev vedtaget i starten af maj. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Bil i brand på motorvejen

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan