Forslag om mindsteløn i EU: Dansk lønmodel er beskyttet

Næsten hver tiende lønmodtager i EU lever i fattigdom, og andelen er steget det seneste årti. Den udvikling er en af årsagerne til, at EU-Kommissionen onsdag har fremsat forslag til et direktiv om mindsteløn.

Forslaget har på forhånd mødt massiv modstand i en lang række lande, blandt andet Danmark.

Den danske frygt går på, at Folketinget kan blive tvunget til at blande sig i lønfastsættelse, som i dag ligger alene hos arbejdsmarkedets parter. Den frygt er totalt ubegrundet, forsikrer EU's jobkommissær, Nicolas Schmit.

- Jeg må sige, at jeg ikke altid har forstået argumenterne. Der er en frygt for et direktiv, da de tror, at det er en indblanding i deres arbejdsmarkedssystem i bred forstand. Det er ikke tilfældet, siger han til Ritzau og to nordiske nyhedsbureauer.

Der kan ikke blive en forpligtelse til at indføre en lovpligtig mindsteløn, slår han fast. Faktisk er forslaget og tiltagene i direktivet slet ikke aktuelle for Danmark og enkelte andre lande, lyder det.

Udgangspunktet er tværtimod at beskytte modeller som den danske i direktivet - og at fremme og udbrede dem i hele EU.

Tidligere sager ved EU-Domstolen om arbejdsmarkedsforhold har skabt en skræk for, at domstolen kan tilsidesætte forsikringer som dem fra Schmit.

Kommissæren erkender, at domstolen har et "spillerum for fortolkning", men eksemplerne, der findes frem, ligner slet ikke direktivet om mindsteløn, påpeger han.

- Nej, domstolen har sin største indflydelse og magt, når der ikke er en tydelig lovtekst.

- I det konkrete direktiv har vi etableret en klar bestemmelse, der beskytter det nordiske system for lønfastsættelse, og det var ikke sket før, siger han.

Direktivet lægger op til, at alle EU-lande, hvor andelen af lønmodtagere dækket af en kollektiv overenskomst er under 70 procent, skal gøre noget for at sikre en bedre mindsteløn. I forhold til de 70 procent er der tale om et nationalt gennemsnit.

Danmark ligger over den procentsats. Derfor tvinges Danmark ikke til at ændre noget. Procentsatsen begrundes med, at lande med stor udbredelse af kollektive overenskomster ifølge EU-Kommissionen generelt har højere mindstelønninger og bedre sociale forhold på arbejdsmarkedet.

Det står i EU-traktatens artikel 153, som forslaget er baseret på, at EU ikke skal blande sig i løn og strejkeret. Det har fagbevægelsen i Danmark påpeget og sagt, at EU skal holde fingrene fra disse ting.

Schmit begrunder udspillet med, at løn er et arbejds- og levevilkår, som artikel 153 omhandler.

- Jeg er lidt forbløffet over, at folk kan mene, at en fair løn ikke er del af rimelige arbejdsvilkår. Spørg en lønmodtager, hvis hans løn er dårlig, om han sætter pris på sine arbejdsvilkår. Jeg kan ikke følge det. Vi fastsætter ingen løn. Vi sætter en ramme, siger Schmit.

Han siger, at forslaget alene giver værktøjer til, hvordan landene kan sikre en bedre mindsteløn. Der er dog ingen krav om, at landene skal have en mindsteløn som en given procentsats af landets medianløn.

En fair mindsteløn har været et af kommissionsformand Ursula von der Leyens tungeste politiske løfter, som hun luftede, inden hun fik jobbet.

I 2018 levede 9,4 procent af lønmodtagerne i EU ifølge kommissionen et liv i fattigdom. Den andel var ifølge EU-Kommissionens tal 8,3 procent et årti tidligere.

Direktivforslaget skal behandles af både EU-Parlamentet og EU-landene. Derpå skal parterne forhandle. Hele den proces kan tage flere år, før direktivet er klar.

Det er også muligt for EU-landene, hvis de er mange nok, helt at bremse forslaget.

21 EU-lande har i dag en lovbestemt mindsteløn. De øvrige seks har kollektive lønaftaler.