Annonce
Politik

Forsvarsminister indfører forsøg med cyberværnepligt

Unge med gode it-færdigheder vil fra det nye år forhåbentlig kunne søge ind på en etårig cyberuddannelse i Forsvaret. Det fortæller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som ønsker at indføre cyberværnepligt. Der er tale om en treårig forsøgsordning. (Genrefoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Cyberkrig har vundet indtog i verden, og derfor vil minister indføre cyberværnepligt til at bekæmpe truslen.

En ændret krigsførelse og vores øgede brug af digital kommunikation har ført til, at Forsvarsministeriet vil indføre cyberværnepligt som en forsøgsordning.

Det er planen, at 30 personer ad gangen skal være med i ordningen, som forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) forventer vil træde i kraft fra det nye år.

- Vi har set, hvordan man har kunnet lamme infrastruktur, at russerne kunne lamme elforsyning, og vi har oplevet, at man har kunnet lamme gps-systemet, så navigation bliver svær.

- Det griber om sig hele tiden, og Forsvaret er under daglige angreb fra fremmede magter, der vil ind og spionere i vores systemer, siger han.

Traditionelt er der blevet snakket om tre former for krig: til lands, til vands og i luften. Efter at den vestlige forsvarsalliance Nato i 2016 anerkendte cyberområdet som det fjerde krigsdomæne, kræver det også dygtige militærfolk med kundskaber inden for it, mener ministeren.

Detaljerne om den nye form for værnepligt er endnu ikke helt på plads. Men ministeren forventer, at uddannelsen vil kræve fire måneders grundlæggende militærtræning samt otte måneders specialtræning inden for cybersikkerhed og it.

Selv om den militære overbygning endnu ikke er oprettet, forventer ministeren, at der vil være tilstrækkelig stor efterspørgsel til, at ingen vil kunne blive tvunget ud i en cyberværnepligt.

- Det her bliver til noget, og jeg er ret sikker på, at det her bliver til noget permanent, siger Claus Hjort Frederiksen.

Forslaget bliver godt modtaget hos Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Jeppe Jakobsen.

- Umiddelbart synes jeg, at det er rigtig fornuftigt. Det er uden tvivl et område, hvor vi har haft svært ved at rekruttere, men hvor truslerne mod Danmark bliver større og større, siger han.

Dansk Folkeparti ønsker, at der skal blive tale om nye værnepligtige. Der skal altså ske en udvidelse og ikke en omrokering i Forsvaret, mener Jeppe Jakobsen.

Også Socialdemokratiet bakker op om forslaget, fortæller partiets forsvarsordfører, Henrik Dam Kristensen.

- Det er en lillebitte brik i forhold til den kæmpestore udfordring omkring cyber. Den er okay, men det er ikke den, der fjerner truslen mod Danmark og danske virksomheder, siger han.

I stedet peger han på, at netop cybersikkerhed var prioriteret højt i det seneste forsvarsforlig, hvor der også blev afsat penge til at styrke indsatsen der.

Der er en konstant trussel mod Danmark, og derfor er det afgørende, at vi har dygtige folk i Forsvaret, som kan forsvare landet mod angreb udefra. Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som vil indføre cyberværnepligt fra årsskiftet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
  • IT
    Unge med gode it-færdigheder vil fra det nye år forhåbentlig kunne søge ind på en etårig cyberuddannelse i Forsvaret. Det fortæller forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som ønsker at indføre cyberværnepligt. Der er tale om en treårig forsøgsordning. (Genrefoto). Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
  • Claus Hjort Frederiksen (V)
    Der er en konstant trussel mod Danmark, og derfor er det afgørende, at vi har dygtige folk i Forsvaret, som kan forsvare landet mod angreb udefra. Det mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som vil indføre cyberværnepligt fra årsskiftet. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

112

105 taget i fartkontroller

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Annonce
Annonce
Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

112

Klip og bøder på Vestlolland

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse