Annonce
Politik

Fortsat tvivl om betjente skal bistå ved hjemsendelser

- Vi er bevidst om, at der er oparbejdet noget ekspertise og erfaring, som man ikke bare kan trække i en automat, siger Mattias Tesfaye. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Fremover skal civile sagsbehandlere erstatte betjente ved sagsbehandling af asylansøgere og hjemsendelser.

Politiforeningen har advaret mod at fjerne betjente fra håndteringen af asylansøgere, fordi det kan svække kontrollen med udenlandske indrejsende.

Regeringen står dog fast på beslutningen om, at opgaverne i det nationale udlændingecenter i Nordsjælland skal overtages af civile sagsbehandlere.

Det er dog fortsat usikkert, i hvilke tilfælde politiet skal bistå de civile med deres nye opgaver. Omrokeringen sker for at frigøre ressourcer. Det er meldingen på et samråd i Folketinget tirsdag.

- Der er potentiale til at opdele opgaverne smartere, end de bliver gjort i dag. Politiet står i dag for nogle opgaver, som andre sagtens kunne ordne. Det tager tid og ressourcer fra de egentlige politiopgaver, siger justitsminister Nick Hækkerup (S).

Over 2000 personer hjemsendes årligt på grund af ulovligt ophold.

Regeringen vil for at frigøre værdifulde betjente flytte op mod 70 ansatte ved Udlændingecenter Nordsjælland til andre politiopgaver.

Når en udlænding søger asyl, bliver vedkommende mødt af politipersonale i Center Sandholm ved den indledende registrering.

Det er også betjente, som håndterer sagen, når der i den anden ende er givet afslag, og der skal ske hjemsendelse.

Det kan ske under tvang eller frivilligt.

Retsordfører Peter Skaarup (DF) har taget initiativ til samrådet. Han kritiserer, at regeringen endnu ikke har lagt et præcist snit for, hvornår betjente fremadrettet skal spille en rolle ved håndtering af asylansøgere.

Det kan blive nødvendigt at inddrage politiet. For eksempel ved hjemsendelser under tvang.

Omlægningen trådte i kraft 16. september. Men knap et halvt år efter savner han fortsat en mere præcis ansvarsfordeling. Det anerkender regeringen, der arbejder så hurtigt som muligt, lyder det.

- Vi er bevidst om, at der er oparbejdet noget ekspertise og erfaring, som man ikke bare kan trække i en automat.

- I den nærmeste fremtid vil vi kunne kunne præsentere præcist, hvor opgavesnittet skal lægge. Det er simpelthen ikke på plads endnu, siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

Det bliver civile sagsbehandlere, der skal stå for opgaven. Men de skal altså kunne bede politiet om hjælp ved for eksempel hjemsendelser under tvang.

- Det kunne være dejligt, hvis det var gået hurtigere. Hvis opgaveoverdragelsen havde været på plads, siger justitsminister Nick Hækkerup.

I Norge og Sverige er der flere civile der står for registrering, påpeger Tesfaye.

Skaarup er stærkt kritisk overfor, om der reelt kan frigøres betjente, hvis de også fremover skal bistå ved for eksempel hjemsendelser under tvang eller ransagninger hos asylansøgere.

  • Åbent samråd om nedlæggelse af Udlændinge Center Nordsjælland
    - Vi er bevidst om, at der er oparbejdet noget ekspertise og erfaring, som man ikke bare kan trække i en automat, siger Mattias Tesfaye. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lokal nyt

Togdrømmen knust: Den togtur til København er en illusion

Guldborgsund

Sofie Amalie lever med en livslang gæld

Sundhed

Foruroligende kortlægning: Her er risikoen for tidlig død voldsom

Indland

Kommuner vil hellere bruge tid på børn end måltal

112

Færgerejsende fanget: Havde farlig genstand gemt i tasken

Guldborgsund

110 nye boliger på vej: - Jeg må lige knibe mig selv i armen

Lolland

Opråb fra sognepræst: Risiko for, at kirken lukker

Sport

Få måneder før OL: To NFH-spillere udtaget til landsholdet

Sport

Ny landsholdstrøje overrasker med lokal detalje

Indland

Cirka 840 kilo narko er fundet ved Sjællands Odde

Vejret

Lunefuldt forårsvejr bringer regn og blæst - og en smule sol

Erhverv

Snart sparkes kæmpebyggeri i gang: - Samarbejdet er fremragende

112

Alt, alt for hurtigt: Bilist kørte 91 km/t inde i byen

Indland

Gør klar til massiv oprustning mod ny pandemi

Guldborgsund

Nyt telefonbedrageri: Sådan snød de hævekortet fra ældre

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Truet træleopard bidt ihjel: - Helt ekstremt øv

Sport

Ærlig cheftræner efter nederlag: - Vi kan ikke bare krølle Skive sammen

Sport

Spændende pokallodtrækning: - TSØ skal møde gamle kendinge

112

Nu udrustes vores lokale politi med strømpistoler

Erhverv

Prisvindende lokal møbelproducent begæret konkurs

Guldborgsund

Derfor fløj kampflyene over Falster

112

Tiltalt for drab på spædbarn vil skilles