cookie-og-privatlivspolitik
30 procent af de studenter, som kommer ud med et karaktergennemsnit på mindst 9,1, vælger at søge ind på enten medicin, jura, psykologi eller statskundskab som førstevalg. Det bekymrer minister. (Arkivfoto).
30 procent af de studenter, som kommer ud med et karaktergennemsnit på mindst 9,1, vælger at søge ind på enten medicin, jura, psykologi eller statskundskab som førstevalg. Det bekymrer minister. (Arkivfoto).
Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

Politik

Gode karakterer får studenter til at gentænke studiedrømme

Studievalg København oplever, at et højt karaktergennemsnit får unge til at genoverveje, hvad de vil læse.




12. februar 2020 kl. 09:54 Af Ritzau

Annonce

Nogle unge har tidligt en klar idé om, hvad de vil uddanne sig til.

Men hvis der på afgangsbeviset ender med at stå en højere karakter, end de havde forventet, kan det få uddannelsesplanen til at vakle. De føler simpelthen, at karaktererne ikke udnyttes godt nok.

Det fortæller Torben Theilgaard, der er centerchef ved Studievalg København.

- Når de får et gennemsnit af en vis størrelse, så vil de gerne udnytte det.

- Mange gentænker, hvilke uddannelser de vil ind på, selv om de egentlig har befundet sig godt med deres oprindelige valg, siger han.

30 procent af studenterne, der i gymnasiet fik et gennemsnit på 9,1 eller derover, søgte ind på enten medicin, jura, statskundskab eller psykologi som deres førsteprioritet i 2019.

Til sammenligning valgte kun fem procent af dem at søge mod at blive folkeskolelærer, socialrådgiver, sygeplejerske eller pædagog.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ærgrer sig over den statistik.

- Jeg er bekymret for, at det er et udtryk for, at de føler sig presset til det ud fra en devise om, at man ikke må spilde sit snit, siger hun.

Den bekymring deler Mette Fjord Sørensen, der er chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed hos Dansk Industri.

- Mere end halvdelen af vores videregående uddannelser har ikke en adgangskvotient. Men de er ikke at finde på de "prestigefulde" lister over videregående uddannelser med høje adgangskvotienter.

- Det er for eksempel uddannelser inden for fysik, nanoscience, kemi, it og matematik. Det er uddannelser, som uddanner de medarbejdere, som virksomhederne allerede nu mangler, siger hun i et skriftligt svar.

Dansk Industri mener, at når adgangskravene bliver blæst op, får det både unge og deres forældre til at tro, at for eksempel statskundskab er sværere end fysik. En forkert tolkning, hvis man spørger erhvervsorganisationen.

I 2019 søgte knap 89.000 unge ind på en videregående uddannelse.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: MARTIN WOUTERS

per 1. marts har vi en… 21. februar 2020 kl. 15.06

AF: JOHN WENNERWALD

Tak til borgerne 16. februar 2020 kl. 21.15

AF: BJARKE ROSENKILDE

Beåndet eller åndløs 16. februar 2020 kl. 19.58

AF: TOM AHLQVIST

Nok er Nok. 13. februar 2020 kl. 23.06

AF: JOHN WENNERWALD

Landbruget når ikke målet 09. februar 2020 kl. 21.34

Annonce