Adgangskrav har ført til, at studerende fokuserer på karakterer og fine uddannelser, mener gymnasieelever.
Når mange studenter med højt karaktergennemsnit vælger de samme fire uddannelser, er det et tegn på snobberi. Det sagde uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) tirsdag aften.
Men det er en ærgerlig udtalelse, mener Martin Mejlgaard, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
- At kalde gymnasieelever for uddannelsessnobber er meget ærgerligt. Jeg synes, at uddannelsessnobberiet begynder, når man sætter adgangskrav på gymnasierne, der er højere end på erhvervsuddannelserne.
- Det siger, at det er finere at gå på gymnasiet, og det synes vi ikke, det er, siger han.
Der bliver givet mange karakterer gennem gymnasietiden, og de er med til at afgøre, hvilke videregående uddannelser man kan få adgang til.
Derfor kalder Martin Mejlgaard det naturligt, at studerende går meget op i, hvilke karakterer de får.
Skal der være mindre fokus på karaktergennemsnit, er det vigtigt, at de kommer til at fylde mindre, mener han.
- Et stort politisk flertal har lavet lovgivning, der gør, at karaktererne fylder meget. Det kan ændres politisk.
- Man skal lade være med at tro, at karaktererne ikke har en betydning, når man laver adgangskrav, siger han.
Martin Mejlgaard ser det ikke som et problem, at mange studenter med et højt karaktergennemsnit vælger at læse enten jura, medicin, psykologi eller statskundskab, som netop alle kræver høje karakterer.
Dog synes han, at de studerende - både på gymnasierne og elever i folkeskolerne - skal have mere og bedre vejledning i forhold til studievalg.
- Det er væsentligt for os, at man er vejledt ordentligt og vælger noget, som man brænder for og kan se sig selv arbejde med i fremtiden, siger Martin Mejlgaard.
Han foreslår specifikt individuelle samtaler, mere åbent hus og mere brobygning.