Ny aftale kan koste flere elever deres førsteprioritet. Til gengæld sikres mere diversitet, siger forening.
En ny aftale om fordeling af elever på gymnasiale uddannelser er blevet kritiseret for at indskrænke elevernes frie valg.
Men hos interesseorganisationen Danske Gymnasier er glæden for aftalen stor, og formand Birgitte Vedersø understreger, at der heller ikke i dag er frit valg.
- I dag bliver elever også sendt andre steder hen, end de har som førsteprioritet.
- Det er rigtigt, at der måske er en lille smule færre elever, der får opfyldt deres førsteprioritet, men jeg synes, at det er en pris, der er værd at betale, når man sikrer, at eleverne kommer til at gå i skole med nogle, som ikke udelukkende ligner dem selv, lyder det.
For de gymnasiale uddannelser i de store byer bliver forældres indkomst trukket ind i ligningen, når de forskellige uddannelser skal sammensætte deres optag hvert år.
I resten af landet ændres der ikke lige så meget på den måde, som eleverne fordeles efter.
Til gengæld skal en strammere kontrol med, hvor mange pladser der er på de forskellige uddannelser, sikre en større fordeling.
Birgitte Vedersø ser fornuft i beslutningen om at lade forældrebaggrund få betydning.
- Jeg tror, at man har valgt et parameter, som afgør, hvordan vi får flere elever til at mødes på tværs af sædvanlige grupper.
- I Danmark grupperer vi os mere og mere geografisk efter nogle, der ligner os selv, også i indkomstgrundlag. Så skal vi have en bedre blanding, er det ikke en dum måde at gøre det på, lyder det.
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) forstår ikke kritikken af, at aftalen reducerer det frie valg.
For Ingrid Kjærgaard skriver på Twitter, at eleverne også fordeles i dag, ligesom der allerede er mange, der i forvejen ikke får deres førsteprioritet.
- Skolerne har kun et vist antal klasselokaler, nu sikres der en bedre balance i, hvem der sidder i dem, lyder det i et svar til De Konservatives Mette Abildgaard.
Med aftalen lægges også en bund under de små gymnasier, så hver årgang har mindst 84 elever.
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriet vil flere kunne få deres førstevalg af gymnasium end i dag, og minister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) mener derfor ikke, at der er tale om at "vride armen om på folk".
Ifølge Enhedslistens Jakob Sølvhøj er det rigtigt, at "det ligger i modellen, at der ikke er fuldstændigt frit optag".
- Det er afgørende, at man overalt i Danmark har en gymnasiemulighed, som er tæt på, hvor man bor. Det har vægtet højere end at have et absolut frit valg, siger han.
Jeg forstår virkelig ikke hvorfor det her skulle være 'et opgør med det frie valg'? Elever fordeles også i dag, og der er allerede mange der ikke får deres førsteprioritet. Skolerne har kun et vist antal klasselokaler, nu sikres der en bedre balance i hvem der sidder i dem.
— Ingrid Kjærgaard (@kjrgaardingrid) June 10, 2021