cookie-og-privatlivspolitik
Bertel Haarder (V) har været medlem af Folketinget for Venstre siden 1975. Og han har aldrig oplevet sexisme på Christiansborg, siger han. (Arkivfoto)
Bertel Haarder (V) har været medlem af Folketinget for Venstre siden 1975. Og han har aldrig oplevet sexisme på Christiansborg, siger han. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Politik

Haarder bakker Støjberg op: Sexismedebat er gået over gevind

I de mange år, Bertel Haarder har haft sin gang på Christiansborg, har han ikke oplevet sexisme, siger han.




24. september 2020 kl. 09:30 Af Ritzau

Annonce

Det mangeårige Venstre-medlem Bertel Haarder giver partiets næstformand, Inger Støjberg, helt ret i, at debatten om sexisme er gået over gevind.

Det siger han inden et gruppemøde i partiet, hvor emnet ifølge flere medier skal diskuteres.

- Nu har jeg jo gået rundt herinde i 40 år, og jeg har hørt om et eller andet, men jeg har ikke oplevet noget som helst, siger Bertel Haarder, som har været medlem af Folketinget siden 1975.

- Hvorfor er det en nyhed, at Støjberg siger, at nu skal det ikke gå over gevind. Det har hun da ret i.

Debatten om sexisme er blusset op på ny, efter at Støjberg i et facebookopslag stemplede ind med sin holdning.

- Det er simpelthen for langt ude, når vi ser eksempler på, at selv helt uskyldige komplimenter om kvindes udseende kan blive udlagt som sexisme, skrev hun.

Det har ført til, at en række Venstre-medlemmer har undsagt hende, fordi de mener, at hun afsporer debatten.

Meget kort efter Støjbergs udmelding skrev 22 Venstre-medlemmer et debatindlæg i Berlingske, hvor de direkte undsagde Støjberg. Ingen af de 22 er medlem af Venstres folketingsgruppe.

- Jeg synes ikke, at hun prøver at kvæle en vigtig debat. De 22 venstrefolk har det til fælles, at jeg ikke har hørt om et eneste af de navne, der står der, siger Bertel Haarder inden gruppemødet.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, skrev for en uge siden, at debatten netop ikke handler om, at man "ikke kan give et kompliment længere", men om opmærksomhed på sexisme.

Men Bertel Haarder ser ikke Inger Støjbergs og Jakob Ellemann-Jensens meldinger som modstridende.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Historien om Kaj Munk skal… 27. oktober 2020 kl. 07.05

AF: LEIF A. JENSEN

Ytringsfriheden 25. oktober 2020 kl. 22.29

AF: JOHN WENNERWALD

Røg julen dér? 25. oktober 2020 kl. 21.38

AF: MARTIN WOUTERS

mulighed for anløb af… 25. oktober 2020 kl. 07.23

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

Annonce