cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Intern mail: Statsministeriet overvejede minkoffensiv i september

Interne mails fra Finansministeriet omtaler Statsministeriets interesse for aflivning af mink i september.




22. oktober 2021 kl. 12:53 Af Ritzau

Allerede 30. september sidste år var embedsmænd i Finansministeriet af den opfattelse, at man i Statsministeriet havde tanker om at aflive alle mink i Danmark.

Det fremgår af en intern mail i Finansministeriet, som blev vist i Minkkommissionen fredag.

I en mail fra 30. september fra Finansministeriets departementssekretær til fire forskellige embedsmænd i Finansministeriet, lyder det:

- MUJ har fået særskilt tilbageløb på denne. Tilsyneladende meget tæt på, at STM sendte militæret ind for at gasse alle mink i aften.

MUJ er tilsyneladende afdelingschef i Finansministeriet Martin Ulrik Jensen. Det var ikke ham, men en af de andre modtagere, daværende fuldmægtig Casper Mondrup Dahlmann, der fredag blev afhørt.

Annonce

Casper Mondrup Dahlmann kunne ikke uddybe, hvad tilbagemeldingen dækkede over. Han kunne dog forklare, at mailen i hans øjne var en slags afrapportering fra et møde i regeringens økonomiudvalg.

STM kan både dække over statsministeren og Statsministeriet. Casper Mondrup Dahlmann ved ikke, hvem der var med på det pågældende møde. Han ved dog, at det ikke altid er statsministeren, der deltager på møder i økonomiudvalget.

Nogle gange er det andre repræsentanter fra Statsministeriet, såsom departementschef Barbara Bertelsen eller en særlig rådgiver, fortalte han.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Fejø skole står til lukning 07. december 2021 kl. 22.38

AF: PER HØYEM

Folketidende er i vinter dvale. 06. december 2021 kl. 12.15

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen har… 06. december 2021 kl. 12.04

AF: LISE-LOTTE MOTYKA

Dagens Buket 24. november 2021 kl. 14.38

AF: MICHAEL SKOVBON

Hallo Folketidende!!!! 17. november 2021 kl. 11.59

AF: PER HØYEM

Tine Vinther Clausen vil… 16. november 2021 kl. 01.15

Annonce

ANNONCE