Juraeksperter: Riskærs og Paludans snyd kunne være stoppet

Partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen kom begge på stemmesedlerne til folketingsvalget efter at have omgået reglerne for indsamling af vælgererklæringer.

Men det kunne have været forhindret, vurderer to juridiske eksperter. Det skriver Berlingske.

Økonomi- og Indenrigsministeriet var bekendt med, at de to partier benyttede et hul i loven. Partierne blev irettesat flere gange, men ifølge ministeriet var der dog ikke hjemmel i lovgivningen til at sanktionere partierne for deres ageren.

Men den vurdering deler juraeksperterne, som Berlingske har talt med, ikke. De mener, at ministeriet godt kunne have erklæret partiernes vælgererklæringer for ugyldige, fordi de var indsamlet i strid med reglerne.

- Det handler om sund fornuft: Hvis man ikke overholder bekendtgørelsens regler om fremgangsmåden ved afgivelse af digitale vælgererklæringer, må der begyndes forfra på den rigtige måde, siger Per Sørensen, som er pensioneret højesteretsdommer gennem 20 år.

- Der er ikke tale om, at der skal være hjemmel til en sanktion. Der er tale om, at partierne skal følge fremgangsmåden, som den står i bekendtgørelsen. Ellers er vælgererklæringerne selvsagt ugyldige, siger han.

Sten Bønsing, professor i forvaltningsret ved juridisk institut på Aalborg Universitet, er "helt på linje" med Per Sørensen.

- Jeg har meget svært ved at se, hvorfor ministeriet mener, at de ikke kunne skride ind over for partierne, siger han.

Partierne Stram Kurs og Klaus Riskær Pedersen har op til folketingsvalget udnyttet, at den såkaldte eftertænksomhedsperiode kan omgås.

Ved at autoindlæse tusindvis af e-mailadresser gjorde partierne det muligt for borgere at indsende en digital vælgererklæring med det samme i stedet for at have en betænkningstid på syv dage.

Folketinget har allerede besluttet at ændre proceduren, men der kan gå månedsvis, før smuthullet er lukket. Det skyldes, at et nyt system skal vedtages gennem lovbehandling, og at et nyt it-system skal udvikles.