cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Justitsministeriet foretager kovending om muslimske friskoler

Forslag om at tage statsstøtte fra muslimske friskoler er ikke længere grundlovsstridigt, ifølge ministerium.




24. september 2020 kl. 23:53 Af Ritzau

Annonce

Justitsministeriet vender nu på en tallerken, når det gælder Socialdemokratiet og Dansk Folkepartis ønske om at gribe ind over for muslimske friskoler.

Det skriver Politikens Skoleliv.

Stik imod den tidligere vurdering mener Justitsministeriet nu, at det ikke længere er i strid med grundloven, når de to partier vil skære i statstilskuddet til muslimske friskoler.

I 2017 foreslog Socialdemokratiet at tage støtten fra friskoler, hvor halvdelen af eleverne har udenlandsk baggrund, skriver Skoleliv.

Her var vurderingen fra Justitsministeriet, at det ville "rejse væsentlige spørgsmål i forhold til grundloven" og menneskerettigheder, at skære i statsstøtten til muslimske friskoler.

Den vurdering er i midlertidigt lavet om efter at DF stillede et næsten identisk forslag.

Det fremgår af et notat fra justitsministeriet, at: "Justitsministeriet vurderer, at forslaget ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70".

Jørgen Albæk, der er professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet, er uenig i ministeriets nye vurdering.

- Når man med forslaget har den slet skjulte dagsorden, at det sigter mod folk med muslimsk baggrund, rammer det i realiteten muslimer, og så er det indirekte diskrimination og dermed i strid med grundloven, siger han til Skoleliv.

Selv om Justitsministeriet ikke længere mener, at forslaget er i strid med grundloven, så er det i strid med menneskerettighedskonventionen.

Ifølge Jens Elo Rytter, der er juraprofessor ved Københavns Universitet, betyder det, at lovforslaget ikke kan gennemføres.

- Folketinget kan faktisk godt sætte sig ud over konventionen, selv om den er en del af vores retssystem. Det har vi bare ikke gjort hidtil, og det ville være enestående, hvis man gjorde det, siger han til Skoleliv.

Hos DF er man begejstret over, at indgrebet mod friskolerne ikke længere strider i mod grundloven.

- Nu ved Socialdemokratiet, at forslaget ikke er grundlovsstridigt, og jeg har en klar forventning om, at regeringen støtter forslaget, siger uddannelsesordfører Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) til Skoleliv.

Justitsministeriet har ikke ønsket at svare på, hvorfor man har ændret vurdering, skriver Skoleliv.





KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Historien om Kaj Munk skal… 27. oktober 2020 kl. 07.05

AF: LEIF A. JENSEN

Ytringsfriheden 25. oktober 2020 kl. 22.29

AF: JOHN WENNERWALD

Røg julen dér? 25. oktober 2020 kl. 21.38

AF: MARTIN WOUTERS

mulighed for anløb af… 25. oktober 2020 kl. 07.23

AF: LINDA SOMMER

Den historiske kulturarv… 20. oktober 2020 kl. 09.43
Kom nu videre 20. oktober 2020 kl. 08.49

Annonce