Annonce
Politik

Kina har klaget til Folketinget efter Pia Kjærsgaards Taiwan-besøg

Folketinget har modtaget en klage fra Kinas ambassade, efter at Pia Kjærsgaard (DF) i efteråret var i Taiwan. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Udtalelser fra Pia Kjærsgaard (DF) under et besøg i Taiwan har medført en protest fra den kinesiske ambassade.

Udtalelser fra tidligere formand for Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har medført en kinesisk protest til Folketinget.

Det skriver Jyllands-Posten.

Pia Kjærsgaard skal være kommet med udtalelserne under et besøg i Taiwan i oktober. Ifølge den kinesiske ambassade har hun under besøget udtalt sig på en måde, som ambassaden finder utilfredsstillende.

Hvad Pia Kjærsgaard mere specifikt har sagt, nævner ambassaden ifølge Jyllands-Posten ikke. Det vides derfor ikke, om udtalelserne har haft noget at gøre med forholdet mellem Kina og Taiwan.

Mens Kina mener, at Taiwan er kinesisk, så er Taiwan de facto selvstændigt, da landet har sin egen regering. Taiwan har imidlertid aldrig formelt erklæret sig uafhængigt fra Kina.

Det var Folketingets direktør, som i oktober modtog protesten fra den kinesiske ambassade i Danmark.

I den forbindelse fik kineserne at vide, at Pia Kjærsgaard hverken havde repræsenteret Folketinget eller regeringen på turen til Taiwan, og at man ikke kan instruere et folketingsmedlem i, hvem han eller hun mødes med.

Medlem af Folketingets Præsidium Jens Rohde (R) tager nu sagen op i præsidiet, der er Folketingets øverste ledelse.

Han siger til Jyllands-Posten, at han opfatter det som et pres på Folketingets institution, når man vælger at rette henvendelse til Folketingets direktør.

Til avisen fortæller Pia Kjærsgaard, at hun er dybt kritisk over for den kinesiske adfærd. Hun mener ikke, at de skal blande sig.

Ifølge Luke Patey, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, passer protesten over Pia Kjærsgaard ind i Kinas overordnede strategi.

- Da Kina ønsker, at Taiwan skal være en fuldstændig del af Kina, er det et emne af allerstørste betydning, og derfor bliver danske politiske figurers rejser, adgang til information og holdninger nøje holdt under opsyn, siger han til Jyllands-Posten.

Han tilføjer, at kinesernes formål er at afskære Taiwan fra forbindelser med omverdenen.

Jyllands-Posten er ikke lykkedes med at få en kommentar fra den kinesiske ambassade.

Link til Jyllands-Postens artikel
  • Åbent samråd om afviste asylansøgere, som går under jorden
    Folketinget har modtaget en klage fra Kinas ambassade, efter at Pia Kjærsgaard (DF) i efteråret var i Taiwan. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Bil i brand på motorvejen

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Kæmpe kovending: Alligevel flertal for omfartsvej

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

Indland

Over 800 butikker vil donere overskudsmad i påsken

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Ukendt fremtid præger lokal zoo

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket

112

Tyskland skærper grænsekontrollen til EM i fodbold: Scandlines følger udviklingen