cookie-og-privatlivspolitik

Politik

Klimaminister fastholder delmål trods positivt nyt om udledning

Der venter svære forhandlinger mellem regering og støttepartier om et delmål for reduktion af udledninger.




07. maj 2021 kl. 11:44 Af Ritzau

Det går bedre end forventet med at reducere udledningerne i Danmark.

Alligevel står regeringen og støttepartierne langt fra hinanden, når de fredag mødes for at blive enige om et delmål for reduktionerne i 2025.

En nylig fremskrivning fra Energistyrelsen viser, at det går bedre end ventet, men det får ikke klimaminister Dan Jørgensen (S) til at ændre på regeringens ambitioner.

- Det er klart, at de nye fremskrivninger, som vi har fået, viser, at vi står et bedre sted, end vi havde turde håbe på, og det tager vi med os ind i forhandlingerne.

- Det mål, vi fastlagde som regeringens position, var også et ambitiøst mål, der havde i sig, at vi skulle finde på nye ting, og det skulle gå bedre, end det ellers lå i kortene, siger han.

Annonce

De tre støttepartier er fredag indkaldt til forhandlinger, som kan ende med en aftale samme dag.

Men partierne står langt fra hinanden.

Regeringen står fast på et delmål på 46-50 procent. Støttepartierne kræver et delmål på 50-54 procent og har 50 procent som den absolutte bund.

Det uafhængige organ Klimarådet, der skal rådgive politikerne, har foreslået, at delmålet skal være mellem 50 og 54 procent i forhold til udledningerne i 1990.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

EM i skyggen 13. juni 2021 kl. 23.00

AF: JOHN BRILL ENGKEBØLLE

Det frie valg 11. juni 2021 kl. 23.50

AF: TOM AHLQVIST

Venstre,s nedstigning fra… 10. juni 2021 kl. 14.17

AF: PAW HALLANDSON

Skat, hvor skal børnene være? 08. juni 2021 kl. 11.55

AF: JOHN WENNERWALD

Modige beslutninger 06. juni 2021 kl. 21.56

AF: JOHN WENNERWALD

Sorteper 30. maj 2021 kl. 21.04

Annonce

ANNONCE