Annonce
Politik

Klimarådet anbefaler at droppe oliejagt i Nordsøen

Klimarådet er et uafhængigt organ, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske omkostningseffektivt. I spidsen er Peter Møllgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Udbudsrunder af licenser til jagt på olie og gas i Nordsøen bør droppes, anbefaler Klimarådet i ny rapport.

Oliejagten i Nordsøen bør droppes. Det er anbefalingen i en ny rapport fra Klimarådet, der er regeringens uafhængige klimarådgivere.

Her anbefales det, at den ottende og fremtidige udbudsrunder af licenser til efterforskning og produktion af olie og gas i Nordsøen aflyses.

- Det væsentligste argument er, at et stop for ny efterforskning kan styrke troværdigheden omkring Danmarks ambitiøse klimapolitik, fortæller Peter Møllgaard, der er formand for rådet.

Han henviser til Danmarks mål om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til i 1990.

- Samtidig vil det sende et stærkt klimapolitisk signal internationalt, vurderer Klimarådets formand.

Spørgsmål: Danmark er et lille land. Hvorfor er det vigtigt, hvad vi gør?

- Det gavner samlet set klimaet, at Danmark producerer mindre olie og gas, selv om andre lande delvist modvirker det som reaktion, siger Peter Møllgaard.

I rapporten vurderer Klimarådet, at en lavere dansk olie- og gasproduktion vil føre til en øget produktion i andre lande.

Der vil dog være en nettoreduktion af drivhusgasser på 5 til 35 ton CO2, hver gang den danske produktion begrænses svarende til 100 ton CO2, vurderes det.

Danmark har indvundet olie og gas fra Nordsøen siden 1972. Fra 1984 er licenser til det primært tildelt ved nummererede udbudsrunder.

Den ottende af disse vurderes af rådet ikke til at have den store betydning for Danmarks mulighed for at opfylde reduktionsmålet i 2030.

Det skyldes, at der er tale om en mindre en af slagsen, og at størstedelen af olien og gassen forventes indvundet efter 2030.

Det kan dog underminere troværdigheden omkring målsætningen, hvis olie- og gasjagten i Nordsøen fortsætter, vurderer Peter Møllgaard.

Der er ellers et "klimaforsvarligt rum" for nye olieinvesteringer.

De nuværende kan nemlig ikke dække det fremtidige forbrug i en fremtid, hvor de globale temperaturstigninger holdes omkring 1,5 grader.

Det er dog ikke rum, som Danmark skal udnytte, mener Klimarådet:

- For Danmark er det en overkommelig ting at gøre - det kommer ikke til at koste os alverden sammenlignet med andre lande.

- Måles der på statskassen, er det i størrelsesordenen 16 til 35 milliarder kroner fordelt over en årrække på 20-30 år, skønner Peter Møllgaard.

Den nedre grænse er i et scenarie med en lav oliepris, mens den øvre er ved en høj oliepris.

Den nye undersøgelse er lavet, efter at klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) i starten af året bad om den.

Det skete, i forbindelse med at regeringen udskød afgørelsen i den ottende udbudsrunder, der egentlig blev åbnet i 2018, hvor fire selskaber havde søgt.

Det blev gjort, så beslutningen kunne koordineres med kommende klimahandlingsplaner.

  • Professor er i spidsen for Klimarådet
    Klimarådet er et uafhængigt organ, der rådgiver om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske omkostningseffektivt. I spidsen er Peter Møllgaard. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem