Annonce
Politik

Kommunalpolitikere støtter Messerschmidts blåfarvning af DF

- Jeg kan godt se mig selv i det projekt, som de har meldt ud, siger Susanne Eilersen (DF), som bliver 2. viceborgmester i Fredericia. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

DF'ere med stærke personlige kommunalvalg står bag Morten Messerschmidt og Peter Kofods formandsprojekt.

Morten Messerschmidts projekt, hvor DF skal være mere borgerligt, mere blåt, får støtte fra flere af de populære kommunalpolitikere i partiet.

Det chokerer ikke umiddelbart baglandet, at Messerschmidt, der vil være formand med europaparlamentariker Peter Kofod som næstformand, er parat til at indgå kompromiser, hvor topskattegrænsen hæves.

- Jeg ville være ked af at fjerne topskatten helt. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at om topskattegrænsen bliver hævet med 30-40.000 kroner, det er ikke det, der får mit pis i kog, siger Rene Danielsson på Bornholm.

Han nævner, at det kunne være i en byttehandel for eksempelvis fast grænsekontrol.

Afgående DF-formand Kristian Thulesen Dahl har flere gange understreget, at partiet ikke vil være med til at hæve grænsen for topskatten.

Danielsson, som ved kommunalvalget 16. november fik næstflest stemmer på Bornholm med 2795, ser aktuelt kun én model for, hvem der skal afløse Thulesen Dahl til januar.

- I min verden er det Morten Messerschmidt og Peter Kofod, siger han.

Samme melding kommer fra Susanne Eilersen, der efter valget har indgået en konstitueringsaftale i Fredericia, hvor hun står til posten som 2. viceborgmester.

- Jeg kan godt se mig selv i det projekt, som de har meldt ud, siger Eilersen.

Hun er tilfreds med, at Messerschmidt og Kofod har sagt, at ledelsen skal lytte mere til baglandet, som også skal inddrages mere i udviklingen af politik.

Særligt er hun tilfreds med, at der tegner sig en mere blå linje i Dansk Folkeparti, hvis kandidatduoen får succes med deres plan.

- Jeg synes, at vi skal vise, at vi er et blåt parti, og det kan godt være, at det er der, vi skal kigge hen. Jeg synes, at der er gode takter i det hele, siger Eilersen.

Dansk Folkeparti holder ekstraordinært landsmøde den 23. januar for at vælge ny formand, efter at Kristian Thulesen Dahl i forlængelse af kommunalvalget meddelte, at han vil give stafetten videre ved et formandsvalg.

Det skete som direkte konsekvens af, at partiet fik en syngende vælgerlussing med tilbagegang over hele landet.

Messerschmidt blev i august af byretten dømt for dokumentfalsk og svindel med EU-midler, og den sag kan sætte en stopper for hans formandsdrøm.

Først skal Den Særlige Klageret tage stilling til en klage fra Messerschmidt.

Den kan sende sagen tilbage i byretten. Ellers venter en afgørelse fra Østre Landsret i ankesagen til marts.

Uanset om byrettens dom mod Messerschmidt bliver stadfæstet, og uanset om Folketinget afgør, at han ikke kan sidde i Folketinget fremover, så er modellen fra Messerschmidt og Kofod den rette.

Det mener Carsten Sørensen (DF), der som den eneste DF'er genvandt en plads i regionsrådet i Region Syddanmark efter valget 16. november.

- Morten er så dygtig en politiker og så meget Dansk Folkeparti, at jeg ikke ser det som så stort et problem.

- Skulle det vise sig, at Morten får noget, så han ikke kan fortsætte, så bakker jeg Kofod op. De har et godt samarbejde de to, så det har jeg fuld tillid til, siger Carsten Sørensen.

Flere DF-profiler har tilkendegivet, at de gerne ser Inger Støjberg, som afventer afgørelse i en rigsretssag, som topfigur i partiet.

Det er for teoretisk, mener Rene Danielsson.

- Jeg har mødt Inger få gange, og jeg synes, at Inger er super nice. Men jeg kender hende ikke, og jeg ved ikke, hvad hun står for, siger han.

Danielsson har dog, uden held, ved et tilfældigt møde i Nyborg tilbudt Støjberg gratis medlemskab af DF året ud.

Det bed den tidligere Venstre-politiker ikke på.

  • KV21: Valgaften i Fredericia
    - Jeg kan godt se mig selv i det projekt, som de har meldt ud, siger Susanne Eilersen (DF), som bliver 2. viceborgmester i Fredericia. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan