Miljøminister langer ud efter kommuner for fodslæbende indsats i forbindelse med beskyttelse af drikkevand.
Indsatsen for at beskytte drikkevandet går for langsomt ude i kommunerne, lyder kritikken fra miljøminister Lea Wermelin (S).
- Vores drikkevand skal være rent - nu og i fremtiden. Men det går alt for langsomt fremad med risikovurderingen, og selve indsatsen for at beskytte områderne i kommunerne er kun lige kommet i gang, siger ministeren i en pressemeddelelse.
Det handler om såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO'er).
Det er områder omkring drikkevandsboringer, hvor der kan være øget risiko for forurening af sprøjtemidler fra eksempelvis landbruget.
Der findes 4855 af disse områder, som skal risikovurderes med henblik på en bedre beskyttelse af grundvandet.
Det vedtog et politisk flertal på Christiansborg i begyndelsen af 2019.
Men en fjerdedel af disse områder - 1028 - er endnu ikke blevet risikovurderet.
Hele 19 kommuner - svarende til hver femte af landets 98 kommuner - har ikke afsluttet en eneste risikovurdering, fremgår det af meddelelsen fra Miljøministeriet.
Det begynder at haste, pointerer Lea Wermelin.
- Vi har givet en frist, der hedder udgangen af 2022. Det er aftalt med et bredt flertal i Folketinget, og det står ved magt.
- Hvis kommunerne ikke når i mål med at beskytte de boringsnære beskyttelsesområder, er det en klar præmis, at vi politisk står klar med et generelt forbud, siger ministeren.
Meningen med risikovurderingen er, at man skal vurdere, om der kan laves en frivillig aftale med landmænd om at droppe sprøjtemidler eller omlægge deres drift.
Hvis ikke det er muligt at lave en frivillig aftale med landmændene, har kommunerne mulighed for at påbyde, at der ikke må sprøjtes.
I så fald skal landmændene have fuld erstatning.
Lea Wermelin vil nu indkalde Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer og de to vandværksorganisationer Danva og Danske Vandværker til en drøftelse af sagen.