Annonce
Politik

Konservative vil stryge restriktioner og starte forfra

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, vil have Folketinget til at begynde forfra med at indrette de danske restriktioner. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Alle restriktioner skal fjernes helt. Og så skal man begynde forfra med at indføre de nødvendige, mener K.

Forsamlingsforbud, indviklede afstands- og arealkrav, særlige Superliga-regler og elever, der møder i skole på halv tid.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, kender ikke én eneste person, der kender alle de danske restriktioner - og det duer ikke.

Han mener, man bør viske tavlen ren og begynde forfra.

- Vi er så langt i pandemien nu, at vi skal begynde på et blankt stykke papir. Og så skal vi lave de retningslinjer, der er brug for, siger Søren Pape Poulsen.

- Alt er åbent, medmindre vi beslutter noget andet.

Adspurgt om, hvorvidt det ikke er sådan, at tingene allerede forholder sig, svarer Søren Pape Poulsen, at månedsvis af stramninger og lempelser har gjort landskabet af restriktioner nærmest uforståeligt.

- Jeg kender ikke ét menneske, der kan forklare mig, hvad alle restriktioner er. Jeg kender ikke én politiker, der ved det. Der er efterhånden så mange ting, der er åbne, ikke åbne og halvt åbne.

Men hvilke restriktioner vil Konservative genindføre, hvis tavlen viskes ren?

Søren Pape Poulsen påpeger blandt andet, at det stadig er for tidligt at lade nattelivet åbne igen.

- Det kan godt ske, at det at være beruset klokken 04 om natten på et diskotek måske ikke er det, vi er klar til endnu, siger han.

- Der er nogle ting, som stadig skal være lukkede, men det vil vi gerne tale med sundhedsmyndighederne om.

Han begrunder forslaget med, at Danmark står stærkere imod coronaepidemien end før.

Fredag var i alt 163 personer coronasmittede patienter indlagt. 33 af dem lå på intensivafdeling, og af dem var 23 forbundet til en respirator.

16,7 procent af danskerne er blevet vaccineret med to stik mod coronavirus, mens yderligere 10,8 procent har påbegyndt processen, men stadig venter på stik nummer to.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) siger i et skriftligt svar, at "der skal være så få restriktioner som muligt".

- De restriktioner skal give mening og være gennemskuelige, og det er en målsætning, både regeringen og sundhedsmyndighederne bestræber sig på at opfylde, skriver han.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, bakker som udgangspunkt op om tankerne i De Konservatives forslag, men han vil gerne se noget lidt mere konkret.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vi får en mere konkret diskussion af restriktioner, og jeg har det ønske at sætte fokus på spørgsmålet om mundbindet.

- Vi skal huske, at mundbindet kom til os på baggrund af, at sundhedsmyndighederne i lang tid havde sagt, at det ikke var et særligt effektivt initiativ i bekæmpelsen af corona.

- Nu har vi haft det i en periode, og nu skal vi finde ud af, om vi mest har det, fordi det er en pædagogisk påmindelse til os, eller om det egentlig har en sygdomsdæmpende effekt, siger DF-formanden.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, mener, at man skal blive ved den model, der allerede er blevet besluttet.

- Vi er på vej mod at få udfaset de sidste restriktioner, og forhåbentlig kommer det til at ske forholdsvist hurtigt.

- Derfor synes jeg ikke, at tiden er moden til at lave nye eksperimenter og sige, at nu skal vi starte forfra med et nyt regime. Det tror jeg bare, at forvirringen ville blive endnu større af, siger han.

  • Statsministerens spørgetime og behandling af lovforslag
    Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, vil have Folketinget til at begynde forfra med at indrette de danske restriktioner. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen