Annonce
Politik

Kristendemokraterne vil sænke stress ved at få flere i arbejde

Alt for mange går ned med stress. Det skal løses med flere hænder på arbejdsmarkedet, mener Isabella Arendt.

Bioanalytikeren, der går ned med stress efter et hårdt corona-år med test og analyser. Børnehavepædagogen, der slides under lave normeringer. Og skolelæreren, der må give op over for kravene i folkeskolereformen.

Ifølge Kristendemokraterne er der alt for mange eksempler på, at danskere på arbejdsmarkedet går ned med stress.

Det vil partiet løse ved at få flere personer ud på arbejdsmarkedet for at mindske presset på dem, der allerede er i arbejde. Det siger Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, i sin partiledertale på Folkemødets hovedscene.

- Vores børn mangler pædagoger. Vores skoler mangler lærere. Vores virksomheder mangler ansatte af alle slags, og du kan stort set ikke opstøve en arbejdsløs håndværker. Kort sagt: Vi mangler arbejdskraft i Danmark, siger Isabella Arendt.

På Christiansborg har reformer, der skal øge arbejdsudbuddet været en central del af de seneste valgperioder. Statsminister Mette Frederiksen (S) varslede i Folketingets afslutningsdebat, at hun hen over sommeren vil løfte sløret for en ti-årig reformplan, der blandt andet skal få flere i arbejde.

Mens øget arbejdsudbud for nogle partier i den blå lejr er vejen til øget vækst, så er Kristendemokraternes fokus lidt anderledes.

- Elefanten i rummet, når vi taler om arbejdsudbud, handler ikke alene om at få flere mennesker i arbejde. Det handler i høj grad om at sikre, at de mange flittige, dygtige og idérige danskere, der er på arbejde, kan holde til det i længden, siger Isabella Arendt, der ser Kristendemokraterne som et borgerligt midterparti.

Hun mener, at alt for mange danskere enten selv har været sygemeldt eller kender mennesker, som "bliver syge af eller på deres arbejde".

- Det er dygtige mennesker, som slides op. Jeg kender en bioanalytiker, der har knoklet under corona. Testsvar og analyser i ét væk. I dag er hun slidt træt og sygemeldt med stress. Hun arbejder deltid og kan ikke magte jobbet - et job, som hun ellers er glad for og stolt af, siger Isabella Arendt.

I talen peger hun på tre veje til at få flere mennesker ud på det danske arbejdsmarked. Det er lavere skat på arbejde, øget adgang for udenlandsk arbejdskraft og et mere "rummeligt arbejdsmarked" med flere fleksjob.

Kristendemokraterne kom ikke i Folketinget ved valget i 2019, men er nu repræsenteret på Christiansborg af Jens Rohde, der tidligere var folketingsmedlem for De Radikale.

Kristendemokraterne ligger i øjeblikket til 1,8 procent af stemmerne i Ritzau Index, der er et gennemsnit af seks meningsmålinger.

Dermed er partiet inden for rækkevidde af spærregrænsen på 2,0 procent. Kommer partiet over den ved næste valg, vil det normalt give fire mandater i Folketinget.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
112

Lokale helte slukker brand på lolland

Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland

Lokal håndboldklub fik "uvurderlig hjælp"

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Annonce
Annonce
112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé