Annonce
Politik

Lektor: Malis beslutning er uhørt og overraskende

Malis beslutning om at sende danske soldater hjem er både overraskende og uhørt, siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det er uhørt, at Mali beder danske soldater rejse. Men landet er i sin gode ret, siger Peter Viggo Jakobsen.

Det er både overraskende og helt uhørt, at Mali har bedt danske soldater om at rejse hjem, siger lektor på Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Han henviser til, at 15 lande, herunder Frankrig, har bekræftet, at Danmarks tilstedeværelse bygger på en klar aftale med overgangsstyret i det vestafrikanske land.

- Danmark har overholdt alle regler. Set i det lys er det overraskende, at soldaterne nu sendes hjem.

- Vi er der jo på en invitation fra styret selv, og alt papirarbejdet er i orden, siger Peter Viggo Jakobsen.

Men det er Malis ret at ændre holdning til de danske soldaters tilstedeværelse.

- Når de af den ene eller anden grund ikke ønsker vores tilstedeværelse, så er de i deres gode ret til at sende os ud igen.

Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) vil Danmark med det samme begynde hjemtagning af soldaterne.

Det oplyser han torsdag efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn.

Beslutningen kommer, efter at Mali tidligere i denne uge meddelte, at de danske soldater ikke havde tilladelse til at være i landet.

At det er de danske soldater, som styret peger på, skyldes, at Mali går efter et lille land, siger Peter Viggo Jakobsen.

Det vil de ikke bede et stort land, som Frankrig, der leder missionen, om at gøre.

- De sparker til Danmark, fordi vi ikke kan lave helt så meget ballade som Frankrig. I deres utilfredshed med EU's kritik, sparker de til nogen, som de ved, ikke kan sparke igen.

Målet med operationen, der har navnet Barkhane, er at hjælpe lokale styrker med at bekæmpe terrorisme i Sahel-regionen, som Mali er en del af.

Trods indsatsen, der har stået på i mange år, er Mali stadig hårdt plaget af angreb fra ekstremistiske grupper.

Regeringen i Mali er kommet til ved et kup, og den er samtidig kommet på kant med EU, fordi styret har udskudt et ventet valg i næste måned i op til fem år.

Ifølge flere kilder har man også hyret lejesoldater fra den kontroversielle russiske Wagner-gruppe til at træne styrets soldater.

I alt er cirka 105 danske soldater og et hold kirurger udsendt.

Med beslutningen om nu at sende dem hjem igen, løber Mali en stor risiko for at miste udviklingsstøtte. Den er de dybt afhængig af, siger Peter Viggo Jakobsen.

- Mali spiller højt spil med beslutningen, for landet risikerer, at Danmark stopper udviklingsbistanden. Set med mine øjne er det helt sort, det regeringen i Mali har gang i.

  • Peter Viggo Jakobsen
    Malis beslutning om at sende danske soldater hjem er både overraskende og uhørt, siger forsvarsekspert Peter Viggo Jakobsen. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Guldborgsund

Lukker i protest: Ingen dialog, forståelse eller anerkendelse

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster