Lektor om vælgererklæringer: Danmark har allerede skrappe krav

Selv om flere fremtrædende nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget slår til lyd for, at det er blevet for let at komme på stemmesedlen, så har Danmark i forvejen meget skrappe krav.

Det fortæller Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet (RUC).

Hun afsluttede i 2012 sin ph.d., hvor hun sammenlignede vestlige demokratiers krav til partier ved opstilling til parlamentsvalg.

- Den viste, at Danmark havde det højeste krav i Europa til, hvor mange vælgererklæringer et parti skulle indsamle per indbygger, siger hun.

Carina Saxlund Bischoff forklarer, at det eksempelvis kræver væsentligt færre vælgererklæringer at stille op til Stortinget i Norge end at stille op til Folketinget i Danmark.

I Norge har man mulighed for at stille op som et parti i hele landet - eller som en liste i en enkelt storkreds. I sidstnævnte tilfælde kræver det blot 500 vælgererklæringer at blive opstillingsberettiget.

Men så er listen også kun at finde på stemmesedlerne i én storkreds.

- Til gengæld er spærregrænsen lav i Danmark. I Norge og Sverige skal du for eksempel have fire procent af stemmerne for at komme ind i parlamentet, siger Carina Saxlund Bischoff.

Hun tager forbehold for, at der siden 2012 kan være lande, der har ændret deres krav, men påpeger, at den slags lovgivning meget sjældent ændres.

Til DR fortæller den norske valgforsker Bent Aardal, at et parti skal indsamle 1500 vælgererklæringer for at blive registreret i hele Norge.

De fremtrædende politikere, der ønsker at gøre det sværere for partier at stille op til Folketinget, er blandt andre Bertel Haarder (V), Mogens Lykketoft (S) og Holger K. Nielsen (SF).

Efter at partierne har fået mulighed for at indsamle vælgererklæringerne digitalt, er det blevet for let, lyder det.

Partierne Stram Kurs, Nye Borgerlige, Kristendemokraterne og Partiet Klaus Riskær Pedersen var på stemmesedlen ved det netop overståede folketingsvalg uden i forvejen at have plads i Folketingssalen.

Kun Nye Borgerlige kom over spærregrænsen på to procent.

Der er dog ikke grundlag for at konkludere, at valget bar præg af, at det var for let at stille op, mener Carina Saxlund Bischoff.

- Man kan se på de partier, der har stillet op, at de faktisk har fået stemmer, der nogenlunde svarer til de vælgererklæringer, som de havde indsamlet.

- Så systemet virker. Vi har ikke fået en masse opstillingsberettigede partier, som ikke har fået stemmer, og dermed er valget foregået helt efter ånden i vores valglovgivning, siger lektoren.

Heller ikke professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit, køber præmissen om, at det er blevet for let for partierne.

- Jeg synes, det er en mærkelig reaktion (fra politikerne, red.). Vi har haft adskillige tilfælde, hvor der har været opstillet lige så mange eller flere partier til et folketingsvalg, siger Jørgen Elklit, der blandt rådgiver Indenrigsministeriet og Folketinget om valgspørgsmål.