cookie-og-privatlivspolitik
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil udtale sig senere søndag om bombeangrebene i Sri Lanka. Arkivfoto.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil udtale sig senere søndag om bombeangrebene i Sri Lanka. Arkivfoto.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Politik

Løkke afbryder ferie efter Sri Lanka-angreb

Statsministeren vil komme med en udtalelse søndag aften, bekræfter kilde i Statsministeriet.




21. april 2019 kl. 16:09

Annonce

Statsminister Lars Løkke Rasmussen afbryder sin påskeferie på Færøerne og rejser til Danmark, efter at flere bombeangreb har ramt Sri Lanka.

Det meddeler en kilde i Statsministeriet til Ritzau.

Der er forlydender om dræbte og sårede danskere, har Udenrigsministeriet tidligere oplyst.

En hospitalsdirektør i Sri Lanka meddeler, at der er mindst en dansker blandt 11 dræbte udlændinge på hospitalet. Det skriver en srilankansk avis, Daily Mirror.

Det er endnu ikke be- eller afkræftet af Udenrigsministeriets Borgerservice.

- Vi er blevet gjort opmærksom på det, men vi kan ikke sige noget mere konkret, end vi hidtil har gjort, siger centerchef ved Udenrigsministeriets Borgerservice Ib Petersen.

Statsministeren vil udtale sig senere søndag, meddeler kilden i Statsministeriet.

Udenrigsministeriet har desuden meddelt, at et fly fra Forsvaret bliver sendt af sted fra Danmark søndag aften til Sri Lankas hovedstad, Colombo.

Det oplyser centerchef fra Udenrigsministeriets Borgerservice Ib Petersen.

- I flyet vil der være folk fra Udenrigsministeriets Borgerservice, politiet og akutberedskabet med det formål at bistå danskere, der måtte have behov derude, siger Ib Petersen.

Borgerservice anslår, at mellem 1000 og 2000 danskere opholder sig i Sri Lanka.

Det sydasiatiske land er søndag morgen og formiddag blevet ramt af otte eksplosioner, som har fundet sted på hoteller og i katolske kirker. Mindst 207 mennesker, heraf mindst 35 udlændinge, er dræbt. 450 er såret.Eksplosionerne har ramt i hovedstaden, Colombo, samt i byerne Dehiwela og Negombo, der ligger nær hovedstaden.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Forbyd lattergas 18. august 2019 kl. 22.18

AF: BJARKE ROSENKILDE

I begrebsforvirringens golde favn. 18. august 2019 kl. 12.47

AF: LARS RASMUSSEN

Solceller omkring Grænge landsby 15. august 2019 kl. 18.53

AF: LEIF A. JENSEN

Stem, som I plejer og… 13. august 2019 kl. 18.53

AF: JOHN WENNERWALD

Den udødelige 11. august 2019 kl. 21.03

AF: LEIF A. JENSEN

Hold kæft, hvor det går,… 08. august 2019 kl. 09.08

Annonce