Annonce
Politik

Løkke rækker ud mod Konservative men står ved SV-melding

Det var i bogen "Befrielsens øjeblik", at Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede sine tanker om et muligt SV-samarbejde. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Venstres formand kalder VK-samarbejdet for rygraden i blå blok, men står ved muligt S-regeringssamarbejde.

Tidligere statsminister og nuværende formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, skriver på det sociale medie Facebook, at han ser samarbejdet mellem Venstre og Konservative som kernen i blå blok.

Lars Løkke Rasmussen står dog ved tidligere udmeldinger om, at et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet kan være en reel mulighed. En melding, der har fået stor kritik fra alle andre partiledere i blå blok.

- Med afstand til valget - og med, hvad der virker som tabt erindring om Stram Kurs' og Ny Borgerliges fremkomst - er det (SV-samarbejde red.) visse steder blevet udlagt som rent forræderi over for det borgerlige Danmark.

- Det er jeg - næppe overraskende - ikke enig i. Der var ingen udsigt til flertal bag de blå partier, og var det alligevel mirakuløst indtruffet, ville det have været alt for broget at regere på, skriver han og skriver andetsteds i opdateringen:

- Venstre er et borgerligt-liberalt folkeparti, der står på egne værdier. Vi kan aldrig blive lig laveste fællesnævner af en gruppe af andre partier.

Den pludselige melding midt i valgkampen om et potentielt regeringssamarbejde med Socialdemokratiet har fået hårde ord med på vejen fra de andre partier i blå blok.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, krævede "afklaring", Nye Borgerliges Pernille Vermund forsvor alt samarbejde med Venstre og Liberal Alliance ytrede håb om, at Venstre "fandt hjem" til blå blok.

Udmeldingen blev også kritiseret af Venstres næstformand, Kristian Jensen, der til Berlingske sagde:

- En SV-regering er ikke svaret, og jeg tror, der fra de andre borgerlige partier er en forventning om, at hvis vi skal stå i spidsen for det borgerlige samarbejde, så skal vi også sige det klart og tydeligt.

Det interview har udløst en større diskussion om formandskabet i partiet, der endnu ikke er afsluttet.

Fredag sagde formand for Konservative, Søren Pape Poulsen, at han var klar at stole på Lars Løkke Rasmussen igen, hvis han meldte sig klart tilbage i blå blok.

- Hvis det kommer dertil, og han siger, at vi skal have en borgerlig regering, så må man selvfølgelig gå ud fra, at man kan stole på det. Men man kan sige, at sådan et nummer laver man ikke to gange, sagde partiformanden.

Det er den melding, Lars Løkke Rasmussen svarer på i sit opslag:

- VK-alliancen er rygraden i det borgerlige-liberale Danmark. Jo stærkere den er, desto større er sandsynligheden for en borgerlig-liberal-ledet regering, skriver han på Facebook.

  • Lars Løkke
    Det var i bogen "Befrielsens øjeblik", at Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede sine tanker om et muligt SV-samarbejde. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket