Bestyrelsesposterne i landets affaldsselskaber besættes i høj grad af lokalpolitikere.
Mens 39 lokalpolitikere har indtaget en formandspost i de kommunale affaldsselskaber, er der kun blevet plads til to professionelle erhvervsfolk. Dermed har kommunalpolitikere sat sig tungt på formandsposterne i affaldsbranchen.
Det viser en kortlægning af 41 kommunale selskaber, som Finans og Jyllands-Posten har foretaget.
Landets kommunalpolitikere har i alt sat sig på 85 procent af bestyrelsesposterne i 41 kommunalt ejede affaldsselskaber.
Og den manglende brug af professionelle erhvervsfolk i affaldsselskaberne møder kritik fra flere sider, skriver avisen.
Det skyldes især, at formandsposterne i affaldsselskaber i mange tilfælde er gået til politikere, som ikke har nogen faglige forudsætninger for at drive et affaldsselskab.
Det kan eksempelvis være en værtshusejer, en landmand eller en tømrer.
Analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen mener, at forbrugerne bliver gidsler, når kommunalpolitikerne udpeger sig selv til vigtige ledelsesposter.
- For affaldsselskaberne handler det om at have de lavest mulige priser til gavn for forbrugerne, og det får man ikke, hvis man skal levere velbetalte bestyrelsesposter til kommunalpolitikere, som ikke har den store faglige kompetence på området, siger analysechefen til Jyllands-Posten.
Et af problemerne ved at sætte politikerne til at styre de kommunale selskaber er ifølge professor ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, at der kan være politiske hensyn, som ikke nødvendigvis fører til lavere priser for forbrugerne.
- Hvis eksempelvis kommunehensyn eller partipolitiske mærkesager kommer til at overskygge affaldsvirksomhedens interesser, så er det dybt uhensigtsmæssigt, siger Per Nikolaj Bukh til Jyllands-Posten.
De bedst lønnede bestyrelsesformænd får 150.000-200.000 kroner om året.
-
En værtshusejer, en landmand og en tømrer er blandt de lokalpolitikere, der også tjener penge ved at sidde i et affaldsselskabs bestyrelse. Foto: Ida Marie Odgaard/Arkiv/Ritzau Scanpix
