cookie-og-privatlivspolitik
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sendte i efteråret sit lovforslag L83 i høring. Det affødte en masse kritik fra organisationer som Røde Kors, Red Barnet og Institut for Menneskerettigheder. (Arkivfoto)
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sendte i efteråret sit lovforslag L83 i høring. Det affødte en masse kritik fra organisationer som Røde Kors, Red Barnet og Institut for Menneskerettigheder. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Politik

Lov skal forhindre at børn af fremmedkrigere bliver danske

Tirsdag førstebehandles et udskældt lovforslag. Trods forbehold for statsløshed vækker det fortsat harme.




14. december 2019 kl. 05:00 Af Ritzau

Annonce

Usmagelig kynisme, i strid med retsstaten og bekymrende.

Sådan lød det fra flere organisationer, da udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i efteråret sendte lovforslag L83 i høring.

Nu skal det førstebehandles tirsdag, og selv om ministeren har lavet en vigtig tilføjelse, er flere høringsparter stadig bekymrede.

En del af lovforslaget handler om, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk skal blive danske statsborgere.

Kritikken af forslaget gik fra flere kanter på, at regeringen med forslaget risikerede at gøre børn statsløse.

I det lovforslag, som ministeren netop har fremsat, er der skrevet et forbehold ind om, at bestemmelsen ikke gælder i situationer, hvor barnet bliver statsløst.

Men det gør langt fra en betydelig forskel, mener høringsparter.

Louise Holck, som er vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder, mener, det er positivt, at der tilsyneladende ikke længere er risko for, at reglerne kan gøre børn statsløse.

- Men det ændrer ikke på, at det er et helt usædvanligt vidtgående forslag, hvor man straffer nyfødte for forældrenes gerninger, bare fordi de er født et forkert sted.

- Man bryder med helt basale folkeretlige principper, siger Louise Holck, som er vicedirektør i Institut for Menneskerettigheder.

Indfødsretsordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund glæder sig trods alt også over, at man har lyttet kritikken.

- Men det ændrer jo ikke på, at det er et fundamentalt brud på princippet om, hvordan vi normalt ser på børn, og hvordan vi vil beskytte børnenes interesser, siger han.

Han bakkes op af Andreas Steenberg, der er indfødsretsordfører for Radikale Venstre.

Han mener, det er forkert at straffe børn, fordi deres forældre har befundet sig et bestemt sted.

Hos Børnerådet er formanden, Mette With Hagensen, glad for ændringen, men hun er stadig bekymret for, at børn i sværere situationer får det endnu sværere, når statsborgerskabet ikke kommer per automatik.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mattias Tesfaye til den fortsatte kritik.

Lovforslaget træder i kraft 1. februar 2020, såfremt det efter tre behandlinger bliver vedtaget i Folketinget.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

God bedring til Prinsen 02. august 2020 kl. 21.26

AF: JOHN WENNERWALD

Forebyg højresvingsulykker 27. juli 2020 kl. 00.27

AF: STEFFEN BJØRNSGAARD BAGGER

Hvilke tal skal vurdere os 26. juli 2020 kl. 14.19

AF: FRANCOISE ANDERSEN

DIAMANTBRYLLUP 23. juli 2020 kl. 10.44

AF: MARTIN WOUTERS

sejlrende og rensning 21. juli 2020 kl. 20.58

AF: JOHN WENNERWALD

Kan pensionsalderen gå den… 20. juli 2020 kl. 11.28

Annonce