Annonce
Politik

Måling: De fleste danskere er tilfredse med sundhedsvæsenet

- Mange patienter og borgere oplever, at vi har et kvalificeret personale, der gør, hvad de kan for patienterne, siger direktør for Danske Patienter Morten Freil. (Arkivfoto.) Foto: Brian Berg/Ritzau Scanpix

Knap tre ud af fire danskere er enige i, at de var tilfredse efter deres seneste møde med sundhedssystemet.

Et sundhedsudspil, der skal reformere det danske sundhedsvæsen, lader til at være lige på trapperne.

Men de fleste danskere var godt tilfredse, sidst de var patienter i systemet - og de har allerede nu generelt tillid til sundhedsvæsenet.

Det viser en måling foretaget af Voxmeter blandt 1009 repræsentativt udvalgte danskere i begyndelsen af januar.

Regeringen ventes at præsentere udspillet i sin helhed i løbet af denne måned. Det har som mål at føre til færre sygehusbesøg og færre indlæggelser.

Planen er at oprette 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber omkring lokale sygehuse. Om regionernes udfases er uvist og meget omdiskuteret.

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter mener man, at der er behov for en reform trods den udbredte tilfredshed blandt danskerne.

- Det overrasker os ikke, at resultaterne er sådan. Mange patienter og borgere oplever, at vi har et kvalificeret personale, der gør, hvad de kan for patienterne, siger direktør Morten Freil.

- Når der så alligevel er et ønske om en reform, tror vi, at det skyldes, at mange oplever, at personalet er presset. Derudover ser vi ofte, at de forløb, man har kontakt med som patient eller pårørende, ikke hænger sammen.

Knap seks ud af ti danskere erklærer sig enige eller meget enige i, at de har tillid til systemet. Det viser Voxmeter-målingen.

Derudover er knap tre ud af fire enten enige eller meget enige i, at de var tilfredse efter deres seneste møde med systemet som patient.

Selv om ikke alt ifølge Danske Patienter fungerer godt, handler de reelle udfordringer om andet end blot regionerne, lyder det.

- Vi synes, at det er lidt ærgerligt, at regionerne fylder så meget i diskussionen. Vi mener godt, at man inden for de nuværende rammer kan skabe bedre forløb, siger Morten Freil.

- Det, vi er lidt bange for, er, at man nu kaster sundhedsvæsenet ud i nogle strukturelle ændringer omkring den politiske ledelse og glemmer at løse de faktiske problemer, der er.

Direktøren mener blandt andet, at en reform skal arbejde for fælles ledelse og økonomi ved patientforløb, hvor hospitaler, kommuner og almen praksis arbejder sammen.

  • brian berg
    - Mange patienter og borgere oplever, at vi har et kvalificeret personale, der gør, hvad de kan for patienterne, siger direktør for Danske Patienter Morten Freil. (Arkivfoto.) Foto: Brian Berg/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Lolland

Øget med millioner: Ny uddeler bag stor fremgang

112

Politiet efterlyser: Har du set Mathias?

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vågnede op til haglvejr - men forude venter 23 grader

112

Afsløret i bussen: Der var ulovlige stoffer i poserne

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

112

Tre anholdt: Narkohunden Alfa opsnusede et halvt kilo kokain

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier

112

Område ved fjord afspærret efter fund i vandet

Indland

Medicinrådet anbefaler medicin til behandling af uhelbredelig brystkræft

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Guldborgsund

Ekstremt vejr koster kommune mindst 24 millioner kroner

Indland

Vil du også gøre det? Seks ud af 10 vil sætte hveder på bordet

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Annonce
Annonce
Maribo

Sygdomsforløb satte gang i butiksdrøm: Nu har han slået døren op

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Lolland

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum