cookie-og-privatlivspolitik
Twitter og Facebook bliver flittigt brugt af folketingspolitikere, men tre ud af fire vælgere svarer i en undersøgelse, at de ikke følge politikerne på de sociale medier. (Arkivfoto)
Twitter og Facebook bliver flittigt brugt af folketingspolitikere, men tre ud af fire vælgere svarer i en undersøgelse, at de ikke følge politikerne på de sociale medier. (Arkivfoto)
Foto: Thomas White/Reuters

Politik

Mange vælgere undgår politikernes opslag på nettet

Trods stor politisk aktivitet på sociale medier er det kun et mindretal af vælgerne, der følger politikerne.




24. april 2019 kl. 04:45 Af /ritzau/

Annonce

Der er ikke udsigt til, at de politiske partier i den forestående valgkamp skal skrue ned for tv-dueller og traditionelle interviews og i stedet satse på de sociale medier for at få vælgere i folden.

For det er kun en mindre del af danskerne, der følger folketingspolitikere på Facebook og Twitter. Og de færreste har lyst til selv at deltage i politiske diskussioner på de sociale medier.

Det viser en undersøgelse af vælgernes brug af medier fra KMD Analyse.

76 procent af respondenterne følger ingen folketingspolitikere på de sociale medier. Og 84 procent svarer, at de kun i lav eller meget lav grad har deltaget i den politiske debat på sociale medier den seneste måned.

For næsten otte ud af ti - 78 procent - har politikeres tweets og Facebook-opslag ingen eller kun mindre betydning for, hvor de vil sætte deres kryds ved folketingsvalget. Valget skal afholdes senest den 17. juni.

- Når man spørger vælgerne, handler det fortsat om, at kommunikationen skal bredes ud på flere kanaler, før den for alvor rammer de største vælgergrupper, siger kommunikationschef i KMD Christoffer Hellmann.

Undersøgelsens resultater er i tråd med den opfattelse af befolkningens politiske engagement, som er at finde hos valgforsker og professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet.

- De fleste mennesker går ikke så voldsomt meget op i politik, at de bruger ret meget tid på nettet for at følge politikerne, siger han.

Rune Stubager mener dog ikke, at det er spild af tid, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og andre - både højtstående og mindre profilerede - politikere sætter sig til tasterne.

- De sociale medier giver mulighed for at komme igennem med et budskab, som så spreder sig, når det bliver delt af de følgere, politikerne har.

- Desuden kan politikerne indgå direkte i debatter, der kører forskellige steder på de sociale medier, samt mobilisere deres tilhængere og kommunikere direkte med dem, siger Rune Stubager.

Endelig kan politikernes udsagn på de sociale medier finde vej til forskellige nyhedsmedier, og det sker oftere og oftere, påpeger både Rune Stubager og Christoffer Hellmann.

2000 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget i undersøgelsen.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: LINDA SOMMER

Lokallisten Lolland siger… 20. maj 2019 kl. 20.22

AF: JENS RANE HOLCK

Nej til havbrug, ja til… 20. maj 2019 kl. 00.05

AF: JOHN WENNERWALD

Bananrepublikken Danmark 19. maj 2019 kl. 23.27

AF: LEIF A. JENSEN

Gylden mammon S garanti for… 16. maj 2019 kl. 21.25

AF: STEEN BAHNSEN

Lukning af Dannelunde… 16. maj 2019 kl. 14.27

AF: CARSTEN GRACE HARDINGTON

Gerninger, beregnet på at… 14. maj 2019 kl. 09.49

Annonce