Annonce
Politik

Mette F.: Alle skal have ret til værdig tilbagetrækning

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterede udspillet "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension" på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet vil give personer, som kommer tidligt på arbejdsmarkedet, mulighed for hurtigere pension.

- Alle har ret til en værdig tilbagetrækning fra arbejdslivet. Det kan jeg ikke sige, at alle har i dag.

Sådan lyder det fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, på et pressemøde på Plejecentret Sølund på Nørrebro i København.

Her præsenterer hun tirsdag Socialdemokratiets udspil "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension". Udspillet skal give danskerne en "rettighed" til tidligere tilbagetrækning.

- Hvis der er medarbejdere, der skal passe godt på vores ældre, så skal vi passe bedre på medarbejderne, siger Mette Frederiksen.

I udspillet fastslår S dog ikke præcis, hvem der skal kunne gå tidligere på pension. Det skal diskuteres med arbejdsmarkedets parter, siger Mette Frederiksen.

- Vi må lægge til grund, at folk er forskellige. Jeg møder mange i 60'erne, som slet ikke vil gå på pension. Men jeg møder også folk i 50'erne, som er slidte af et langt arbejdsliv, siger Mette Frederiksen.

Hun lægger op til, at man skal arbejde "mere end 40 år", for at få ret til at trække sig tilbage.

- Vi har ikke lagt os fast på den endelige model. Men når det handler om anciennitet, så skal man derop, hvor man har arbejdet i mange år, siger Mette Frederiksen.

Det kan dog blive meget svært at afgøre, om folk har været "40 år på arbejdsmarkedet". For hvad skal tælles med som arbejde?

Hvad med deltid? Hvad med arbejdsløshed undervejs? Og har folk overhovedet gemt lønsedler eller anden dokumentation for, at de har haft arbejde i 40 år?

- Vi mener ikke, at et job som avisbud skal tælle med. Men har man arbejdet som del af en uddannelse, så mener vi, at det som udgangspunkt skal tælle med, siger Mette Frederiksen.

Hun peger også på, at deltid skal tælles med, selvom belastningen vil være højere for folk på fuldtid.

- Vi ser desværre, at sosu'er bliver nedslidt, selvom de er på deltid, siger Mette Frederiksen.

Trods usikkerhederne regner Socialdemokratiet med, at forslaget vil koste tre milliarder kroner. De penge skal findes via højere skat på især virksomheder.

Halvdelen af pengene - 1,5 milliarder kroner - skal ifølge S findes ved, at virksomheder ikke længere skal kunne fratrække "meget store lønninger" i skat. Samtidig skal "skattelettelsen" til "meget høje aktieindkomster" rulles tilbage.

Den anden halvdel - 1,5 milliarder kroner - vil S finde ved at indføre en ekstra skat på den finansielle sektor.

Ifølge Mette Frederiksen er udspillet et forsøg på at rette op på skævheder på pensionsområdet. De er ifølge S-formanden opstået som følge af den stigende pensionsalder, der blev vedtaget i Velfærdsforliget fra 2006 samt forringelsen af efterlønnen, der blev vedtaget i 2011.

Socialdemokratiet stemte dog selv for begge aftaler.

Det skete, selvom daværende formand for Socialdemokratiet Helle Thorning-Schmidt før valget i 2011 kaldte det et "kolossalt løftebrud", da Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede forslaget om at skære i efterlønnen.

Efter valget tilsluttede Socialdemokratiet sig aftalen om efterlønnen for at kunne danne regering med De Radikale og SF.

  • Pressemøde: Socialdemokratiet foreslår ret til tidlig folkepension for nedslidte
    Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterede udspillet "De mest nedslidte fortjener også en værdig pension" på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland