Annonce
Politik

Mette F. afviser DF-kritik: Jeg er stolt af vores samarbejde

Statsministeren henviser blandt andet til, at der er indgået mange brede politiske aftaler under coronakrisen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) afviser onsdag i Folketingssalen kritik fra Dansk Folkeparti om, at regeringen har handlet for egenrådigt under coronakrisen.

Mette Frederiksen henviser blandt andet til, at Folketingets partier har indgået 65 aftaler under krisen, heraf 62 som brede politiske aftaler.

- Jeg er selvfølgelig derfor heller ikke enig i spørgsmålets præmis, nemlig at meget skal gøres anderledes. Tværtimod er jeg stolt af det danske folkestyre og vores samarbejde, siger hun.

- Jeg er også stolt af, hvor stærkt og levende et demokrati vi i fællesskab bærer i vores hænder.

- Selvfølgelig har der været diskussioner og også forventet kritik undervejs, det er helt naturligt. Men det lagt til side har vi evnet at træffe beslutninger på vegne af vores befolkning, siger hun.

DF-formand Kristian Thulesen Dahl har sammen med sin medspørger, DF-næstformand Morten Messerschmidt, slæbt statsministeren ind i Folketingssalen for at svare på, hvad hun har tænkt sig at gøre anderledes i år i forhold til sidste år.

Det sker med direkte reference til statsministerens ord i sin nytårstale 1. januar, hvor hun henviste til den danske teolog og kirkehistoriker Hal Kochs ord om, at demokrati ikke bare er en styreform, men en livsform. Og at samtalen er demokratiets styrke.

Mette Frederiksen medgiver, at regeringen har afvist nogle af DF's forslag.

Det skyldes ifølge hende dog primært, at disse forslag ofte har handlet om at lempe restriktioner under krisen.

Morten Messerschmidt køber ikke statsministerens argument.

- Det er jo ikke bare forslagene, der er blevet afvist, statsminister, det er jo også dialogen. Det er jo hele det Hal Koch'ske, der er blevet afvist, siger han.

Statsministerens Hal Koch-reference i nytårstalen er faldet Dansk Folkeparti for brystet, fordi partiet, lige som en del andre partier i Folketinget, har følt sig alt for lidt inddraget under coronakrisen.

- Da vi fik at vide som partiledere en eftermiddag, at regeringen havde besluttet, at alle mink skulle slås ned, da var det ikke til diskussion.

- Da vi spurgte, om der var mulighed for at lave en second opinion, fik vi at vide, at det var der ikke tid til. Det er ikke Hal Koch'sk, det er det modsatte, siger Kristian Thulesen Dahl.

Mette Frederiksen afviser udlægningen.

Ud over de politiske aftaler under coronakrisen henviser hun til, at regeringen har afholdt over 900 møder med Folketingets partier om corona, og at der undervejs er blevet indgået 14 aftaler med arbejdsmarkedets parter.

- Samtalen skal være der, det har den været, og det skal den være fortsat, siger hun.

Mette Frederiksen får under dialogen i salen også sagt, at Folketingets partier, inklusive partilederne, er inviteret til møde senere onsdag for at drøfte de restriktioner, der står til at udløbe søndag 17. januar.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Bil i brand på motorvejen

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t