Med en række vidtgående tiltag vil regeringen med nyt udspil straffe fremmedkrigere hårdere fremover.
Regeringen er klar til at gå langt. Endog meget langt når det handler om at straffe fremmedkrigere, som er rejst til Syrien eller Irak for at kæmpe for den militante bevægelse Islamisk Stat.
Torsdag er et større udspil blevet præsenteret, som blandt andet vil betyde, at terrordømte får en ekstrastraf efter endt afsoning. Statsminister Mette Frederiksen (S) advarer om, at fremmedkrigere er voldsparate.
- De mennesker, der er rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat, har i mine øjne taget et valg for livet. De har forrådt det danske samfund og os andre. De har bidraget til at bringe soldaters liv i fare og har kæmpet en formørket kamp imod demokrati, frihed og lighed.
- Jeg mener, at en af de vigtigste opgave, man har som regering, er at passe på Danmark og passe på danskerne og gøre alt for at minimere de trusler, der kommer indefra og udefra, siger Mette Frederiksen.
Regeringen erkender selv, at udspillet til et indgreb mod fremmedkrigere er vidtgående, men mener, at det er nødvendigt at slå hårdt ned.
Blandt de mest vidtgående forslag er et opholds- og kontaktforbud for personer, der er dømt for terror.
Det betyder, at personer, der dømmes, kan få et forbud mod at færdes i bestemte områder i op til ti år eller at have forbud mod at kontakte bestemte personer både fysisk og på anden vis.
Politiet vil uden retskendelse kunne komme ind i disse personers hjem og tjekke computere for at sikre, at kontaktforbuddet overholdes.
Desuden skal kommuner kunne anbringe børn uden for hjemmet, hvis det vurderes, at børnene vil vokse op i et radikaliseret miljø.
Opholdsforbuddet er af kritikere blevet betegnet som en form for tillægsstraf, fordi det indtræder, når den dømte allerede har udstået sin straf. Det ser regeringen ingen problemer i, mens kritikere kalder det en glidebane.
Aktuelt befinder der sig 34 voksne personer, der er udrejst fra Danmark, i konfliktzonen ifølge Politiets Efterretningstjenestes vurdering. 21 er danske statsborgere.
Siden sommeren 2012 er der udrejst mindst 159 personer fra Danmark, som vurderes at have opholdt sig hos militant islamistiske grupper i Syrien og Irak.
Knap halvdelen har forladt konfliktzonen igen, mens en tredjedel formodes at være omkommet.
- Der er en reel trussel herhjemme og en reel trussel udefra. Fremmedkrigere kan udgøre en alvorlig trussel ude, men også mod den danske sikkerhed. Nogle af dem, der er taget ud for at kæmpe, er radikaliserede, kan være brutale og er voldsparate, siger statsministeren.
Der ventes lovforslag til marts. En del af forslagene vil givetvis være for vidtgående for nogle af partierne i rød blok, hvorfor regeringen må formodes at søge sit flertal i blå blok.