Annonce
Politik

Mette F. vil holde sig ude af strejke blandt sygeplejersker

Statsministeren vil ikke blande sig i konflikt, der ventes at udløse aktioner blandt sygeplejerskerne lørdag.

Regeringen er ikke på vej med et lynindgreb i sygeplejerskekonflikten. Sådan kan man måske bedst tolke statsminister Mette Frederiksens (S) udtalelser på Folkemødet fredag.

Her er statsministeren dog meget omhyggelig med at understrege, at hun slet ikke ønsker at udtale sig om konflikten.

Mette Frederiksen fastslår, at det er op til arbejdsmarkedets parter at afgøre sygeplejerskernes løn:

- Jeg kommer slet ikke til at gå ind i den diskussion. Der er nu anmeldt konflikt på arbejdsmarkedet, og så træder man som regering et skridt tilbage. Vi er ikke part i den her konflikt. Og jeg kommer ikke til at sige et ord om konflikten, siger Mette Frederiksen efter sin tale på Folkemødet til TV 2 News.

Meldingen kommer, dagen før strejkende sygeplejerskerne lørdag ventes at demonstrerer flere steder i landet.

Mandag blev det offentliggjort, at sygeplejerskerne havde stemt nej til Forligsinstitutionens mæglingsforslag, fordi sygeplejerskerne ønsker mere i løn.

Næste skridt bliver, at omkring 5000 sygeplejersker, hvilket svarer til omkring hver tiende sygeplejerske, går i strejke natten til lørdag.

Både regeringens støttepartier SF og Enhedslisten samt Dansk Folkeparti har udtrykt sympati for sygeplejerskernes krav. Partierne mener, at der skal gribes politisk ind for at sikre flere lønkroner til kvindedominerede fag.

Ligesom sygeplejerskerne kritiserer de tre partier tjenestemandsreformen fra 1969 for at placere sygeplejerskerne i et lavere lønramme.

Dermed kan presset på regeringen for et indgreb til fordel for sygeplejerskerne stige i den kommende tid.

I den danske arbejdsmarkedsmodel er det op til arbejdsmarkedets parter at forhandle løn. Men hvis strejken bliver meget langvarig, kan regeringen med opbakning fra et flertal på Christiansborg gribe politisk ind for at få løst konflikten, så sygeplejerskerne kan komme tilbage på arbejde.

Mette Frederiksen fastholder dog, at regeringen ønsker at holde sig helt ude af konflikten:

- En af grundende til, at Danmark er et af verdens rigeste og bedst fungerende lande, det er på grund af vores arbejdsmarkedsmodel. Den er unik.

- Det, at der er så mange, der er medlem af en fagforening, og der er så mange arbejdsgivere på den anden side. At de forhandler - godt nok med modsatrettede interesser - men til sidst med et fælles resultat. Det er en af de primære grunde til, at Danmark er et stærkt samfund.

- Men forudsætningen, for at den model kan køre, er, at der fra politisk side er respekt om den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Mette Frederiksen.

I 2008 var sygeplejerskerne også i en langvarig konflikt. Dengang gik der otte uger, før parterne indgik en aftale, der sikrede sygeplejerskerne mere i løn.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd