cookie-og-privatlivspolitik
I Skandinavien må vi vænne os til tanken om mundbind, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).
I Skandinavien må vi vænne os til tanken om mundbind, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Foto: Pool/Reuters

Politik

Mette Frederiksen åbner for muligt påbud om mundbind

I den kollektive trafik eller ved indkøb kan der blive indført påbud om mundbind, siger Mette Frederiksen (S).




07. august 2020 kl. 21:19 Af Ritzau

Annonce

Statsminister Mette Frederiksen (S) åbner for, at der kan blive påbud om at bruge mundbind i Danmark, når det ikke er muligt at holde afstand.

Det siger hun i et interview med Avisen Danmark.

- Man bliver nødt til at indstille sig på, at der kan komme nationale restriktioner for os alle sammen periodisk, hvor vi bliver nødt til at gøre tingene på en anden måde. Her tænker jeg ikke mindst på brugen af maske og mundbind, siger hun til avisen.

- Hvis vi skal være sikre på, vi ikke skal lukke for megen økonomisk aktivitet ned, og det er det, der er afgørende nu, kan det godt være, at vi skal bruge masker mere aktivt.

Det er i den kollektive trafik, ved indkøb eller andre situationer, hvor det kan være svært at holde afstand, at Mette Frederiksen mener, det kan blive nødvendigt med et påbud om mundbind.

Sundhedsstyrelsen har siden 1. august anbefalet, at danskerne bruger mundbind i den offentlige transport i myldretiden.

Ifølge Mette Frederiksen skal danskerne vænne sig til at bruge mundbind. Det skriver hun i et opslag på Facebook fredag aften.

- Nu også mundbind i den offentlige transport. Jeg ved godt, at det er nyt for langt de fleste af os. Det er ikke noget, vi har været vant til her i Skandinavien. Det må vi lære, skriver hun.

- Jeg tror kun, vi har set begyndelsen på brugen af mundbind. Og vi kan som regering ikke afvise, at det kan blive nødvendigt at indføre det som krav i flere dele af samfundet.

Mette Frederiksen appellerer til, at danskerne fortsat lever op til de generelle anbefalinger fra sundhedsstyrelsen om afstand og hygiejne, når hverdagen efter sommerferien vender tilbage.

Men lokale udbrud, som der den seneste uge er eksempler på i blandt andet Aarhus og på et Danish Crown Slagteri i Ringsted, kan betyde, at dele af samfundet kan lukkes ned, lyder advarslen fra statsministeren.

- Det er nu - i disse uger - at vi hver især er med til at afgøre, hvordan vi kommer ind i efteråret. Om vi kan stabilisere stigningen i smittetallene. Og holde coronaen nede, skriver hun på Facebook.

- Med afstand, hygiejne, mundbind osv. kan vi gøre meget for, at smitten ikke spredes. Og det er det vigtigste. Men der, hvor det alligevel sker, sætter vi resolut ind. Test - opsporing - isolation. Lokale restriktioner. Og - om nødvendigt - lokale nedlukninger.

Det seneste døgn er der konstateret 136 nye tilfælde med coronavirus i Danmark.






KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: HENNING ABILDGAARD

Liste G 21. september 2020 kl. 21.23

AF: MARTIN WOUTERS

ekstra betalingsiger poul henrik 21. september 2020 kl. 15.13

AF: JOHN WENNERWALD

Kampen om velfærden 20. september 2020 kl. 21.39

AF: MARTIN WOUTERS

er dette rigtigt at man vil… 18. september 2020 kl. 17.07

AF: MARTIN WOUTERS

lindholm ghetto 18. september 2020 kl. 17.00

AF: MARTIN WOUTERS

storstrøms bro 17. september 2020 kl. 13.57

Annonce