cookie-og-privatlivspolitik
S-formand og kongelig undersøger Mette Frederiksen møder pressen foran Landstingsalen under lørdagens forhandlinger.
S-formand og kongelig undersøger Mette Frederiksen møder pressen foran Landstingsalen under lørdagens forhandlinger.
Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

Politik

Mette Frederiksen venter ikke regeringsaftale foreløbig

Fredag i næste uge samles det nye folketing for første gang. Mette Frederiksen regner ikke med aftale inden.




15. juni 2019 kl. 20:28

Annonce

Det er nu en uge siden, at forhandlingerne om at danne en ny regering blev indledt af Mette Frederiksen efter valget, hvor rød blok fik flertal.

Den kongelige undersøger og S-formand giver udtryk for, at hun ikke har travlt, selv om det nye folketing samles officielt fredag i næste uge, hvor medlemmerne skal skrive under på, at de vil overholde grundloven.

Hun tror ikke, at der er en regering klar inden da.

- Det tror jeg ikke, og det har jeg ikke stillet i udsigt på noget tidspunkt. Vi afsætter den tid, der skal til, og så må vi se, om vi lander, siger Mette Frederiksen.

Hun vil ikke konkludere nærmere på lørdagens forhandlinger med SF, Enhedslisten og De Radikale, som alle har været forbi ad to omgange i Landstingssalen på Christiansborg, hvor forhandlingerne foregår.

De største udeståender er økonomi og udlændinge, og lørdagen blev brugt på så småt at udarbejde en hensigtserklæring, hvor de tre kommende støttepartier kan udtrykke deres forventninger til en etpartiregering.

De tre partier kræver en lempeligere udlændingepolitik, mens De Radikale og Enhedslisten strides om den økonomiske politik.

- Vi er blevet mere konkrete, men du får ikke nogen til at sige, hvad der sker i forhandlingslokalet. Dagen i dag har modsat de andre handlet om de store politikområder.

- Jeg har det grundlæggende sådan, at der er så mange danskere, der har stemt ikke bare for en ny regering, men for en ny retning, ikke mindst på velfærd og klima.

- Det synes jeg, vi skal levere på, og det er opgaven i forhandlingslokalet, siger Mette Frederiksen lørdag aften efter forhandlingerne.

Lykkes det Mette Frederiksen at danne regering, bliver hun den blot anden kvindelige statsminister og samtidig den yngste. Hun vil dog ikke spå, om det lykkes.

- Det tør jeg ikke sige noget om. Jeg kan begynde at se konturerne af ting, hvor vi kan rykke rigtig meget. Og så er der områder, hvor problemerne er velkendte og svære at håndtere.

- I dag er vi begyndt at gå meget konkret til værks på noget af det, men jeg kommer ikke til at sige mere, siger Mette Frederiksen.

Partierne samles igen søndag formiddag.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: BJARKE ROSENKILDE

Moderne befolkningsopdragelse 21. oktober 2019 kl. 12.46

AF: BJARKE ROSENKILDE

Når Gud er død. 21. oktober 2019 kl. 02.13

AF: JOHN WENNERWALD

Velfærd i kommunerne 20. oktober 2019 kl. 21.26

AF: BJARKE ROSENKILDE

Borgerens stat 19. oktober 2019 kl. 13.42

AF: BJARKE ROSENKILDE

Lokalpolitik 18. oktober 2019 kl. 11.15

AF: JOHN WENNERWALD

Oprydning efter brystkræftsskandale 13. oktober 2019 kl. 20.51

Annonce