Annonce
Politik

Mette Frederiksen vil have klimalov på plads inden jul

De Radikales leder, Morten Østergaard, kritiserer regeringen for at tøve med at indfri klimaambition.

- De næste fire år kommer regeringen til at tage livtag med en af vor generations største udfordringer: Naturen. Miljøet. Klimaet.

Sådan lyder det lørdag fra Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, på Socialdemokratiets kongres i Aalborg. Her fastslår Mette Frederiksen, at regeringen vil gennemføre en bindende klimalov "inden jul":

- Jeg er stolt over at lede en af de regeringer, der kan kalde sig en af de absolut mest ambitiøse på jordkloden. Og jeg vil gerne i dag takke SF, Enhedslisten og de Radikale.

- Det er jeres fortjeneste, at Danmark nu har en regering med det mål, at drivhusgasserne skal reduceres med 70 procent. Allerede i 2030. På bare ti år, siger Mette Frederiksen.

Ambitionen er så langt foran andre europæiske lande, at regeringen erkender, at man ikke kan fortælle, hvordan den konkret skal indfris. Derfor er pengene til de nødvendige tiltag heller ikke afsat.

Mette Frederiksen er dog overbevist om, at målet kan nås i løbet af ti år, hvis der sættes handling bag ordene:

- Derfor er vi nu i gang med at forpligte hele Folketinget på målet. En bindende klimalov skal være på plads inden jul, siger Mette Frederiksen.

De Radikales leder, Morten Østergaard, er dog ikke tilfreds med handlingstempoet hos regeringen, som partiet for få måneder siden underskrev et forståelsespapir med.

Derfor har De Radikale fremlagt et nyt udspil kaldet "Fra håb til handling", der rummer mål med overskrifter som "mindre udledning af CO2 fra landbrug og transport".

- Når vi føler behovet for at sætte de her mål konkret op, så er det også, fordi vi oplever, at socialdemokraterne synes, at forståelsespapiret er rigeligt: At det er en fireårsplan. Det er det altså ikke for os, sagde Morten Østergaard forud for weekendens landsmøder.

Morten Østergaard understregede samtidig, at De Radikale ser forståelsespapiret som en aftale, hvor de fleste mål burde kunne implementeres i løbet af det første folketingsår.

Mette Frederiksen fastslår i sin tale, at klimaloven kun er begyndelsen:

- Vi kommer til at tage fat på udledningerne fra landbruget. En ny og grøn infrastrukturaftale. Flyselskaberne. Forskningen. El-biler. Energibesparelser i boligerne. Vi vil gøre mere for at bekæmpe luftforurening.

- Vi vil endnu mere vedvarende energi. Vi vil gøre plastik dyrere. Sikre mere natur. Mere skov. Styrke biodiversiteten. Passe bedre på drikkevandet, siger Mette Frederiksen.

Regeringen ventes at lave en såkaldt klimahandlingsplan ved siden af klimaloven. I handlingsplanen ventes regeringen at konkretisere, hvordan målsætningen om at reducere drivhusgasserne med 70 procent skal indfris.

Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Annonce
Annonce
Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op