Annonce
Politik

Mette Frederiksen vil købe overskudsvaccine fra andre EU-lande

Statsminister Mette Frederiksen (S) og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) afholder pressemøde efter besøg i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København. I løbet af fredag forventes 5000 københavnere vaccineret i centeret og i alt knap 35.000 i hele landet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hvis andre lande har ekstra vaccine, er Danmark klar til at betale "en god pris" for den, siger statsminister.

Regeringen ønsker, at ubrugte vacciner fra andre EU-lande sendes til Danmark, så flere danskere kan blive vaccineret. Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde foran Øksnehallen i København fredag morgen.

- Hvis andre lande har vaccine, som de ikke får brugt, så vil vi meget gerne have det til Danmark.

- Vi forsøger jo at få så mange vacciner som muligt. Så hvis nogen har et overskud af vacciner, skal de bare sige til. Vi henter dem gerne. Og vi betaler også gerne en god pris for dem, siger Mette Frederiksen.

Flere EU-lande - blandt dem Tyskland og Frankrig - har modtaget vacciner, som man endnu ikke har fået vaccineret borgerne med. Det skyldes blandt andet, at den danske logistik i forbindelse med vaccinationerne er bedre tilrettelagt end i andre EU-lande.

Samtidig har der i Tyskland og Frankrig været skepsis over for AstraZeneca-vaccinen, som er udviklet i Storbritannien.

Både vaccinen fra AstraZeneca og vaccinen fra Pfizer vil fredag blive brugt til at vaccinere danske borgere med, siger Mette Frederiksen.

Statsministerens udtalelser falder i forbindelse med, at 5000 københavnere fredag skal have et stik i vaccinationscenteret i Øksnehallen.

Sundhedsstyrelsen har et mål om at kunne vaccinere 400.000 borgere om dagen, når større mængder vaccinedoser er til rådighed. Det vil muligvis ske i løbet af de kommende måneder.

Ifølge TV2 vil 34.680 borgere blive vaccineret fredag, hvis kapaciteten under det, der kan betegnes som en generalprøve, kan følge med.

Dermed er det første forsøg i stor skala med massevaccination mod corona sat i gang i Danmark. Men det bliver ikke det sidste, forventer Mette Frederiksen.

- Vi laver i dag en tryktest af vores vaccinationsindsats. Det gør vi, fordi vi forventer en ketchupeffekt, hvor der kommer flere vacciner hen over foråret. Hvis der kommer en stor mængde vacciner på én dag, skal vi hurtigt have dem ud at virke, siger Mette Frederiksen.

Og derfor skal Danmark lave flere storskalaforsøg som det, der fredag gennemføres i Øksnehallen, varsler statsministeren.

I kraft af de stadig flere vaccinationer, bedre forårsvejr og flere test vil Danmark forhåbentlig i midten af maj være i en situation, hvor der kan åbnes mere, håber statsminister Mette Frederiksen.

  • Statsministeren overværer generalprøve i vaccinationscenter
    Statsminister Mette Frederiksen (S) og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) afholder pressemøde efter besøg i vaccinationscenteret i Øksnehallen i København. I løbet af fredag forventes 5000 københavnere vaccineret i centeret og i alt knap 35.000 i hele landet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd