cookie-og-privatlivspolitik
Skatteminister Morten Bødskov (S) må efter kasseeftersyn konstatere, at det står skidt til med genopretningen af skatteforvaltningen. (Arkivfoto).
Skatteminister Morten Bødskov (S) må efter kasseeftersyn konstatere, at det står skidt til med genopretningen af skatteforvaltningen. (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Politik

Minister: Redningsplan for Skat mangler milliarder her og nu

Skatteministeren afliver Løkke-regerings løfte om, at der kommer styr på inddrivelse af ny gæld i år.




22. august 2019 kl. 21:20

Annonce

Trods forsikringer fra den tidligere regering om, at genopretningen af det skandaleramte skattevæsen kører i den rigtige retning, er missionen tættere på at køre i grøften end at køre i mål.

Den storstilede redningsplan mangler nemlig akut milliarder for at kunne fortsætte.

Det skriver Berlingske.

Allerede fra nytår kan det blive nødvendigt at "trække stikket på helt grundlæggende systemer". Det vil ske, hvis ikke det lykkes at finde ekstra penge til at holde driften kørende i de igangsatte projekter, som tilsammen udgør genopretningen af hele skatteområdet.

Sådan lyder meldingen fra skatteminister Morten Bødskov (S). Meldingen kommer på baggrund af et såkaldt kasseeftersyn, som den nye S-regering har foretaget som led i den politiske overdragelsesforretning fra den tidligere regering til den nuværende.

- Konklusionen er desværre meget klar. Løkke-regeringen har efterladt en milliardregning og meget store problemer, som simpelthen ikke er løst. Man har kendt til problemerne, men undladt at sikre betaling til en langsigtet plan for genopretning af tilliden til Skat, siger Morten Bødskov og tilføjer:

- Det ser desværre meget alvorligt ud.

I 2016 blev et bredt flertal i Folketinget enige om et investeringsprogram. Derigennem blev der afsat 6,6 milliarder kroner til genopretningen af det danske skattevæsen.

I alt er der over de seneste år ifølge Løkke-regeringen brugt 13 milliarder kroner for at få bragt skatteforvaltningen på ret køl.

Ikke desto mindre mangler der allerede fra nytår penge til den løbende drift. De penge skal nu findes på den kommende finanslov.

Morten Bødskov mener samtidig, det er urealistisk, at inddrivelsen er normaliseret for fremtidig gæld, når 2019 er omme. Det lovede Karsten Lauritzen (V) ellers som skatteminister.

Karsten Lauritzen afviser at have tegnet et for rosenrødt billede af genopretningen.

- Det er rigtigt, at der mangler penge. Det kan ikke være en overraskelse for ret mange. Jeg ved godt, at det er træls at få regeringsmagten, og så skal man samle den regning op, siger han til Berlingske.

Erik Frøkjær, lektor i datalogi ved Københavns Universitet, kalder udviklingen "katastrofal".

- Man kan ikke, synes jeg, ved sine fulde fem have tillid til, at genoprettelsen er i gode hænder, siger han.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: JOHN WENNERWALD

Dyrere cigaretter 22. september 2019 kl. 20.56

AF: FREDDIE EHLERS

Diget ved Østersøen 19. september 2019 kl. 18.32

AF: ANTON EBSEN

Hejs flaget! 18. september 2019 kl. 10.47

AF: JOHN WENNERWALD

Betaling ved kasse et 15. september 2019 kl. 19.41

AF: SVEND ERIK WINTERFELDT

Dårlig stil Gedser 12. september 2019 kl. 13.16

AF: BJARKE ROSENKILDE

DF's fremtid? 11. september 2019 kl. 18.07

Annonce