Annonce
Politik

Minister: Vold i folkeskolen skyldes andet end inklusion

Undervisningsminister Merete Riisager vil komme med et udspil, der skal løse problemet med vold i folkeskolen.

Det gør indtryk, når omkring ni af ti lærere i folkeskolen peger på inklusion som hovedårsagen til vold mod lærere.

Men derfra er der langt til at konkludere, at inklusion bærer nærmest al skyld for problemer med vold på skoler.

Det siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) tirsdag under et samråd i Folketingets Undervisningsudvalg.

- Det er rigtig vigtigt, at vi bliver klogere på det her område, men også gør det på en måde, så vi ikke stigmatiserer en hel gruppe af elever. Det er der ingen af os, der ønsker, siger hun.

SF's uddannelsesordfører, Jacob Mark, vurderer, at folkeskolerne i landet er under pres, og at det har medført fejlslagen inklusion, som så har ført til mere vold på skolerne.

Merete Riisager afviser ikke, at der er en sammenhæng. Men undervisningsministeren peger samtidig på, at andre årsager end inklusion kan spille ind, når der opstår voldelige situationer med elever på skolerne.

For eksempel manglende sociale kompetencer, kulturelle sammenstød og de længere skoledage, som er et resultat af folkeskolereformen fra 2013.

- Vi ved, at vold mod lærere er steget. Men vi ved faktisk ikke, om der er mere vold blandt elever end for bare ti år siden.

- Vi kan ikke sige, at vold blandt elever er steget, efter at inklusionslovgivningen blev vedtaget i 2012. Vi har ikke data på området, siger hun.

Undervisningsministeren er indkaldt til samrådet af oppositionen. Det sker blandt andet på baggrund af en undersøgelse, som Fagbladet Folkeskolen offentliggjorde i november sidste år blandt 460 lærere.

Her pegede omkring ni ud af ti lærere på inklusion som hovedårsagen til vold mod lærere.

Den såkaldte inklusionslov blev i 2012 vedtaget af alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten.

Loven betød, at nogle skoleelever, der tidligere fik specialundervisning, kom ind i almenklasserne.

Det har ifølge lærerne altså skabt udfordringer, og det skal der handles på, siger Merete Riisager.

- Vi politikere skal sørge for, at de overordnede rammer er i orden. Det er også derfor, jeg om kort tid lancerer et udspil til en handlingsplan mod vold i folkeskolen.

- Den vil sætte fokus på en række indsatsområder, der skal bidrage til at løse problemet med vold og trusler.

- Handlingsplanen vil både sætte fokus på de bløde indsatser, som handler om at understøtte skolernes forebyggende arbejde. Og den vil sætte fokus på, at der bliver sat ind, når problemerne opstår, siger hun.

Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken