Annonce
Politik

Minister efter anklage om diskrimination: Vi giver børn muligheder

Beboere i ghetto har stævnet ministerium for etnisk diskrimination. Det er der ikke tale om, mener minister.

En gruppe borgere går rettens vej og stævner Transport- og Boligministeriet for at have godkendt en plan om, at halvdelen af boligerne i Mjølnerparken i København skal sælges som følge af ghettopakken.

Udviklingsplanen i ghettoloven fra 2018 diskriminerer dem på baggrund af deres etnicitet, mener beboergruppen.

Men det afviser boligminister Kaare Dybvad (S).

- Der er jo de her 12 beboere ud af de cirka 1900 beboere i Mjølnerparken, som har valgt at lægge sag an mod den plan, som er vedtaget af et stort flertal i Folketinget, i kommunen og blandt beboerne.

- Det er selvfølgelig deres ret. Jeg er uenig i deres påstand, og så må domstolene jo tage stilling til det, siger ministeren.

I almenboligloven skelnes der mellem udsatte boligområder, ghettoer og hårde ghettoer.

Fælles for dem er, at de har udfordringer med eksempelvis få beboere på arbejdsmarkedet og et gennemsnitligt lavt uddannelses- eller indkomstniveau.

Hvis mere end halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande, kan et område gå fra at betegnes som udsat til at være en ghetto.

Efter fem år på ghettolisten betegnes de som hårde ghettoer. De skal reducere antallet af almene boliger til 40 procent gennem en udviklingsplan for området.

Beboerne i Mjølnerparken hævder på den baggrund, at de bliver behandlet dårligere end folk, der bor i sammenlignelige områder, men som ikke er defineret som hårde ghettoer, alene fordi de har en lavere andel beboere med ikkevestlig baggrund.

Boligministeren bekræfter, at han støtter loven.

- Jeg stoler på Justitsministeriets vurdering af, at vi står på lovens grund.

- Den overordnede ambition, vi har bag lovgivningen, er at sikre blandede boligområder, hvor man møder hinanden på tværs af sociale og etniske skel, og hvor de børn, der vokser op i Mjølnerparken og Tingbjerg, får de samme muligheder som alle andre i København.

- Den står vi fuldstændig ved, siger Kaare Dybvad.

Boligselskabernes Landsforening (BL), der er en interesseorganisation for cirka 530 boligorganisationer, opponerede mod loven, da den blev fremlagt i 2018. Siden er den vedtaget med et bredt politisk flertal.

Direktør i BL Bent Madsen ser frem til, at der på et tidspunkt kommer en afklaring af eventuelle usikkerheder i loven, der har til formål at bekæmpe parallelsamfund.

- Vi følger denne her sag og selvfølgelig med meget stor interesse, siger han.

Han ønsker ikke at give et bud på, hvad sagen kan få af betydning for andre hårde ghettoer på sigt.

Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

112

Bil i brand på motorvejen

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem