Annonce
Politik

Minister forbyder udskældt sprøjtemiddel på golfbaner

Miljøminister, Lea Wermelin (S), præsenterede fredag en ny stramning på brugen af bidræbermidlet neonikotinoider. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Giftstof forbydes til golfbaner og potteplanter i gartnerier. Roebranche får et år til at afprøve alternativ.

Sprøjtemidlet neonikotinoider er kendt for at svække biers evne til at orientere sig, så de ikke kan finde føde eller hjem til boet.

Derfor har miljøminister Lea Wermelin (S) besluttet at forbyde brug af stoffet på golfbaner og til potteplanter i gartnerier.

- Det rykker noget, fordi vi selvfølgelig ikke skal bruge et middel, som, vi ved, er skadeligt for bier, og som er med til at forstærke den biodiversitetskrise, vi har, når det ikke er nødvendigt, siger Lea Wermelin.

- Og det mener jeg ikke, at det er. Hverken for golfbaner eller potteplanter i gartnerier, siger hun.

Neonikotinoider er forbudt til udendørs brug i Danmark og resten af EU, men med en række dispensationsmuligheder i den europæiske regulering.

Brugen af stofferne forbydes helt på golfbaner, mens godkendelsen til potteplanter i gartnerier bliver trukket tilbage.

Desuden får roebranchen et år til at afprøve det alternativ, der er fundet, og som kan erstatte neonikotinoider.

De danske sukkerroeavlere har lige nu dispensation til at bejdse de sukkerroefrø, som bliver sået til foråret.

Sprøjtemidlet kan muligvis være en af forklaringerne på, at bestanden af bier er faldet i de senere år.

Mens skønnet i 2003 lød på 155.000 bifamilier, så var antallet faldet til 115.000 i 2016.

Danmarks Biavlerforening og Danmarks Naturfredningsforening (DN) har længe efterlyst et totalforbud mod neonikotinoider.

- Jeg glæder mig over, at det nu ser ud til, at vi får en udfasning, og at det ser ud til at være slut med neonikotinoider inden for en overskuelig fremtid. Men man burde have forbudt det her for længe siden.

- Vi havde helst set, at det var sket i går - men nu får branchen et år til at omstille sig, og så glæder vi os over, at det bliver slut med neonikotinoider i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident i DN.

Enhedslisten har også kæmpet i mange år for et totalforbud af neonikotinoider, og miljøordfører Mai Villadsen forventer, at det nye alternativ kan føre til et totalforbud inden længe.

- Vi så gerne, at der var et totalforbud med det samme, men jeg betragter det faktisk som et reelt forbud om et år - og derfor er det her en fin start, siger hun.

De Radikale havde også ønsket sig mere, men stiller sig tilfreds med udfasningsordningen.

- Vi synes, det er et vigtigt første skridt, men vi så helst, at der kom en endelig slutdato (for brugen af neonikotinoider, red.), og det har vi ikke fået.

- Men vi har hvert fald fået noget fra ministeren, der sandsynligvis bliver til et forbud om et år, så det, håber vi, holder, siger Zenia Stampe, der er miljøordfører for De Radikale.

SF's naturordfører, Anne Valentina Berthelsen, tilføjer:

- Nu sætter vi landbruget stolen for døren og giver dem et år til at finde ud af, hvordan de kan undvære bidræberpesticider. Vi har brug for de vilde bier, og derfor skal den kommende sæson være bidræberpesticidets sidste.

Miljøministeren varsler også, at der vil blive udformet en national bestøverstrategi. Det vil ske i tæt samarbejde med relevante interessenter og vil indgå som en del af regeringens kommende natur- og biodiversitetspakke.

Forskning har vist, at sprøjemidlet neonikotinoider blandt andet påvirker biers reproduktion og deres evne til at orientere sig og til at finde føde. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
  • Miljøministeren melder ud om stramning på brugen af bidræbemidler
    Miljøminister, Lea Wermelin (S), præsenterede fredag en ny stramning på brugen af bidræbermidlet neonikotinoider. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • PLUS Minister tøver med at hjælpe bierne
    Forskning har vist, at sprøjemidlet neonikotinoider blandt andet påvirker biers reproduktion og deres evne til at orientere sig og til at finde føde. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

112

Bil i brand på motorvejen

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Sport

Triumf i Silkeborg - perfekt slutspilsstart for NFH

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Lolland

Askø-beboere fik besøg fra Christiansborg i færgesag: - Dejligt at nogen gider lytte til os

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Skifteret giver NFC-konkurrents ejer frist til at komme med redningsplan

Annonce
Annonce
Lolland

Efter voldsom brand: Militærmuseum genopstår

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd

Lokal nyt

Venstre vil forlænge grænsekontrollem

112

Hundredvis blitzet - en kørte 147 km/t

Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Lolland

Engang var den Danmarks bedste Aldi: Nu åbner den snart som Rema 1000

Guldborgsund

Revyen solgte ud: - Nu skal vi lige komme os over chokket