Ny overvågning af borgerne vil tidligst kunne træde i kraft et år efter ny lov, som nu må udskydes.
Danmark fortsætter med ulovlig overvågning af borgernes teledata på ubestemt tid.
Det skyldes, at et politisk flertal mener, at regeringen ikke har sikret nok tid til at gennemgå et lovforslag.
Det respekterer justitsminister Nick Hækkerup (S), der med sit lovforslag lægger op til at fortsætte den hidtidige ulovlige registrering i vid udstrækning. Men han vil gerne have reglerne lavet om hurtigst muligt.
- Jeg håber derfor også på Folketingets opbakning til hurtigst muligt at behandle det fremsatte lovforslag, så de nye logningsregler kan træde i kraft hurtigst muligt.
- Men det er klart, at jeg selvfølgelig har respekt for, hvis Folketinget har yderligere spørgsmål, som kræver tid at besvare, siger han i en skriftlig kommentar.
Han forholder sig ikke direkte til kritikken af, at Folketingets partier kun havde få dage til at læse et kompliceret lovforslag inden førstebehandlingen.
Det står til at træde i kraft fra nytår. Men et politisk flertal vil have bedre tid til at gennemgå lovforslaget.
Skiftende regeringer er i årevis fortsat med en ulovlig praksis, hvor informationer om placering af borgernes mobiltelefoner registreres og gemmes af teleselskaber.
Justitsministeren havde helst fortsat den hidtidige overvågning af alle borgere. Han mener, at det er en effektiv måde at fange kriminelle på. Men EU-Domstolen har kendt den ulovlig.
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg helst havde beholdt vores nuværende logningsregler. Men dommen fra EU-Domstolen betyder, at vi bliver nødt til at sadle om, skriver han.
Lovforslaget udskydes maksimalt et halvt år, men regeringen har mulighed for at søge dispensation.
Teleindustrien gør dog i et brev til Retsudvalget klart, at forslaget er for dyrt og vil tage længere tid at implementere.
- Der lægges i lovforslaget op til, at loven skal træde i kraft 1. januar 2022.
- Imidlertid vil eksempelvis målrettet logning tidligst kunne iværksættes hos teleselskaberne 12-15 måneder efter, at reglerne er trådt i kraft, og krav og specifikationer er kendte, lyder det i brevet.
Udskydelsen betyder, at Danmark fortsætter den ulovlige overvågning, der er i strid med EU-retten.
Det er ifølge it-sikkerhedsekspert i Ingeniørforeningen, IDA, Jørn Guldberg, både godt og skidt.
- Når man holder den nuværende lovgivning op imod det nye lovforslag, er der ikke den store forskel på, hvor vidtrækkende og grænseoverskridende de to er.
- De krænker begge privatlivets fred, men med udsættelsen kan man håbe på, at politikerne får bedre tid til at overveje, hvorvidt vi i et demokratisk samfund skal overvåge alle borgere eller ej, siger han i en skriftlig kommentar.
Foreningen har sammen med Amnesty International, Justitia, flere advokatorganisationer og andre sendt et åbent brev til samtlige folketingsmedlemmer, hvor de opfordrer til helt at stoppe registreringen.