Annonce
Politik

Minister ser positivt på fremtid med batteridrevne lastbiler

Batteridrevne lastbiler er vejen frem, mener transportminister Benny Engelbrecht (S). (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Lastbiler med kortere distancer bør ifølge klimaråd være eldrevne fremover. Længere distancer er mere drilske.

Færre lastbiler på diesel. Flere lastbiler på batteri. Især til de kortere ture.

Det er Klimarådets anbefaling i en ny rapport, som er udkommet torsdag. Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen i forhold til klimaområdet.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) ser positivt på rådets anbefaling.

- Klimarådets rapport er en utrolig god påmindelse om, at der er et stort potentiale i en direkte elektrificering, og derfor flugter rådets anbefaling også med det, som er regeringens politik, siger Engelbrecht.

Sidste år blev det besluttet, at der fra 2025 skal indføres en CO2-baseret kilometerafgift, og det er vejen frem, mener transportministeren.

- Det, som kan understøtte denne omstilling, er den CO2-baserede kilometerafgift, hvor lastbiler skal betale for den CO2, de udleder. Altså forureneren skal betale.

- Det betyder også, at der for den lastbil, der ikke udleder CO2, vil være en omfattende rabat per kørt kilometer. Det skal være med til at understøtte den grønne omstilling, siger Engelbrecht.

I Dansk Industri (DI) hæfter man sig ved, at batteridrevne lastbiler ikke kan løse alle transportopgaver lige nu, fordi teknologien ikke findes i tilstrækkelig grad.

DI mener, at kilometerafgifter er en dårlig måde at beskatte CO2 på. Derfor bør politikerne ifølge DI udskyde kilometerafgiften for lastbiler. I hvert fald indtil der kan indføres et samlet system, som kan dække både lastbiler, varebiler og personbiler.

Til det siger Engelbrecht:

- Hele ideen med at beskatte CO2-udledning er en anbefaling fra Klimarådet, men også fra erhvervslivets organisationer.

- Det første sted at indføre beskatning er på den tunge transport. Det er vejen at gå. Man giver et incitament til dem, der investerer i det grønne, at de får en konkurrencemæssig fordel, og at forureneren betaler.

Klimarådet understreger, at for den del af godstransporten, som skal køre langt, er det uklart, hvad der venter forude.

Det er særligt en potentiel kort rækkevidde af batteribiler, der betyder, at der ikke her er samme utvetydige tiltro til batteridrevne lastbiler.

- Selv om der er usikkerhed om fremtidens teknologiudvikling for de lange ture, er der mange forhold, der peger i retning af batterier, skriver rådet.

- Klimarådet anbefaler derfor, at regeringen planlægger efter, at batterilastbiler kommer til at stå for en væsentlig del af lastbiltransporten og derfor understøtter udbredelse af lade-infrastruktur.

I den seneste fremskrivning for 2030, der er lavet før aftalen om klimareduktioner i landbruget, ventes det, at transportsektoren i 2030 vil stå for en tredjedel af udledningen.

Se rapport her
  • Kronprinsparret til byjubilæum, Kronprinsparret
    Batteridrevne lastbiler er vejen frem, mener transportminister Benny Engelbrecht (S). (Arkivfoto) Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Lolland

Aldi sælger ud: Nu kan du købe hele pivtøjet

Rødby

Lalandia lander rekord-overskud: Overvejer udbygning

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Indland

Vanvid: Seks syrebomber er kastet ind i skolegård i Esbjerg

Lolland

Trækker stikket: Vil opløse sig selv midt i jubilæumsåret

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

112

Klip og bøder på Vestlolland

Sport

Landsholdsstjerner kommer til Falster

Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Guldborgsund

Jubler over Marys besøg: En kæmpe fornøjelse

Udland

Mand med alkoholskabende krop frifundet for spritkørsel

Lolland

Fjerner alle skraldespande

Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Indland

Beredskab tilbage ved Børsen efter gløder blussede op over natten

Annonce
Annonce
112

Søstre fra Levakovic-familie idømmes fængsel for at svindle ældre

Indland

Danskernes arbejdsglæde slår rekord

112

Truet af ekskæreste: "Jeg slår dig ihjel"

Erhverv

Lokal hæder til danmarksmesterskaberne

Falster

Mark O's nye eventyr tog dem på sengen: "Gud, der er mange"

Guldborgsund

Se billederne: Dronning Mary på besøg på Falster

112

Kørte spritstiv i lånt bil: Så blev den taget