Annonce
Politik

Minister vil ikke stille krav om at udnytte overskudsvarme

- Virksomhederne har da selv - ikke mindst datacentre, som gerne slår sig op på at have et grønt image - et ansvar for at sikre at placere sig et sted, hvor det er muligt at udnytte overskudsvarme, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om datacentrenes manglende udnyttelse af overskudsvarme. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Kun ét ud af seks datacentre i Danmark vil udnytte overskydende varme til at bidrage til fjernvarmen.

For et lille år siden kaldte energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) det for et "scoop", at Google planlagde at placere et datacenter i Danmark.

Ingeniøren har nu opgjort, at kun et ud af de seks datacentre på dansk jord i udgangspunktet vil udnytte overskudsvarme.

På det punkt skuffer datacentrene, mener Lars Christian Lilleholt. Men der skal ikke stilles krav.

- Det er et skidt signal, og jeg er da skuffet, siger han.

- Jeg havde meget gerne set, at flere af datacentrene havde valgt at placere sig, så overskudsvarmen kunne udnyttes. Men hvor virksomheder placerer sig i Danmark, er ikke noget jeg generelt set vil blande mig i.

Spørgsmål: Er det virksomhederne, der har skuffet?

- Overskudsvarmen er med til at sikre en rigtig fornuftigt måde at bruge energien på, og det bidrager jo også til det grønne image, som en række af datacentrene slår sig op på.

Spørgsmål: Hvorfor er der ikke stillet krav om, at overskudsvarmen udnyttes?

- Nu blander vi os ikke i, hvordan man driver virksomhed, og heller ikke, hvor man vælger at placere sig. Men jeg kan da kun opfordre datacentrene til at sikre, at overskudsvarmen bliver udnyttet - og også at kommunerne tager en dialog med centrene om, hvor de kan placere sig mest optimalt ved fjernvarme- og elnettet.

Spørgsmål: Men virksomheder vil jo som oftest forsøge at tjene så mange penge som muligt. Skulle man ikke gøre noget for at gøre det mere attraktivt at udnytte overskudsvarmen?

- For mig at se er det attraktivt. Der er jo ét af centrene - nemlig Facebook i Odense - der vil udnytte overskudsvarmen, og det glæder mig.

Spørgsmål: Men der er så fem, der ikke har udnyttet det, og er det ikke det, der er sagen nu?

- Jeg er liberal, og jeg tvinger ikke virksomheder til at placere sig bestemte steder. Men jeg er optaget af, at vi har rammevilkår, som gør det attraktivt for virksomheder.

Spørgsmål: Vil I gøre noget for at gøre de rammevilkår mere attraktive?

- Det ligger i energiaftalen, at der afsættes 100 millioner kroner til at gøre udnyttelse af overskudsvarme mere attraktivt.

Spørgsmål: Hvordan skal de bruges?

- Det er der ikke taget stilling til endnu. Der vil blive forhandlet om det. Men jeg har fokus på potentialet i overskudsvarmen fra datacentrene.

Spørgsmål: Du kalder det skuffende, men samtidig vil du ikke blande dig i, hvordan man driver virksomhed. Hvordan hænger det sammen?

- Virksomhederne har da selv - ikke mindst datacentre, som gerne slår sig op på at have et grønt image - et ansvar for at sikre at placere sig et sted, hvor det er muligt at udnytte overskudsvarme.

  • Officiel underskrivelse af Nordsøaftalen, Lars Christian Lilleholt
    - Virksomhederne har da selv - ikke mindst datacentre, som gerne slår sig op på at have et grønt image - et ansvar for at sikre at placere sig et sted, hvor det er muligt at udnytte overskudsvarme, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) om datacentrenes manglende udnyttelse af overskudsvarme. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Fødevareminister: Danmark er godt rustet i tilfælde af en fødevarekrise

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sommerhus-sensation: - Vi har forrygende travlt

Lolland-Falser

Stigende vandstande og voldsomme storme har konsekvenser: Flere og flere melder sig

Guldborgsund

35 biler til start i lokalt påskerally

Indland

Rekordmange ikke-vestlige indvandrere er i arbejde

Sport

Bredahl efter sejrsmål i overtiden: - En kæmpe forløsning

Sport

Bruun Jørgensen: - Det blev en underlig oplevelse

Lokal nyt

Nicolai skal gå 2500 kilometer baglæns - af helt særlig grund

Nakskov

Familieforretning fylder 50 år: - Snakketøjet har jeg efter min far

Sport

NFC vinder efter vanvidsafslutning og sikrer sig top 6

Indland

Skatteminister vil ændre regler efter sag om forkerte boligskatter

Sport

Team Sydhavsøerne tog værdiløs sejr i Aarhus

Guldborgsund

Endelig: Nu starter kæmpe projekt til 30 millioner kroner

112

14-årig dreng meldt savnet

Sport

NFC klar til påskekamp: Højmark står til startplads mod sin tidligere klub

Indland

Det Sydfynske Øhav kommer på anerkendt Unesco-liste

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild rekord ved museumsåbning

Sport

Team Sydhavsøerne kan runde flest indtjente point i 11 sæsoner

112

Tidligere drabsdømt tilstår drab på medpatient i Skejby

Sport

Cheftræner efter slutspilssejr: - Det var en mental svær opgave

Dølle

Landskendt komiker optræder på Dølle

Guldborgsund

Konkursramt tøjbutik er forvandlet til helsecafé

112

Politiet med klar opfordring: Aftal det på forhånd