En psykisk diagnose kan være et stempel for livet. Derfor fravælger nogle behandling, lyder det under debat.
Regeringen vil have undersøgt, hvor store problemer det giver tidligere psykisk syge, at deres diagnose fremgår af journalen for tid og evighed. Også selv om de ikke længere lever op til kriterierne for diagnosen.
Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) under debat om forslag fra SF om indførelse af ret til at blive erklæret rask for en psykiatrisk diagnose.
- Der er desværre stadig en udbredt misforstået opfattelse af, at en psykisk lidelse også er en kronisk lidelse, siger Ellen Trane Nørby.
Det konkrete forslag fra SF bakker regeringen dog ikke op. Det er af "rent tekniske årsager", forklarer ministeren.
- Jeg er ikke uenig i formålet eller i de problemer, som forslaget forsøger at løse, understreger ministeren.
- Generelt peger sundhedsstyrelsen på, at man ikke taler om "raskmelding", hverken i psykiatrien eller i somatikken. Det taler vi så om som borgere, os mennesker imellem. Men det er ikke sådan, man opbygger patientjournaler, forklarer ministeren.
SF's psykiatriordfører, der har rejst debatten, understreger, at hun er ligeglad med, hvad man rent teknisk kalder det.
- Vi mangler et værktøj, hvor man som borger med et papir i hånden kan gå ud og sige, at jeg har haft den her diagnose. Men jeg lider ikke af det mere, siger hun.
De Radikales ordfører, Anne Marie Geisler Andersen er på samme linje. Hun har selv lidt af adhd. Men selv om hun ikke længere lever op til kriterierne for diagnosen, står den stadig i hendes journal.
- Frygten for at blive stemplet for livet kan afholde nogle fra at søge hjælp, siger hun. Hun henviser til personer, hun har mødt personligt.
Ministeren anerkender, at der er et problem.
- Vi er for dårlige til at få skrevet ind, at mennesker med psykiske lidelser er symptomfri, siger hun.
Trine Torp, der altså ikke umiddelbart kan samle et flertal for sit forslag, glæder sig over, at der er bred anerkendelse af, at der er et problem, der skal løses.
- Det afgørende er, at der ikke går undersøgelses-halløj i det. At vi rent faktisk får gjort noget ved det, siger hun.
Under debatten nævner politikerne blandt andet, at man ikke kan blive pilot, værnepligtig eller politibetjent, hvis man har en psykisk diagnose.
Der er også borgere, der har henvendt sig om problemer med at tegne forsikringer. Ministerens undersøgelse skal klarlægge, hvor der er problemer, og hvad der er årsag til dem.