Der er store mangler i folkeskolens seksualundervisning, mener undervisningsministeren.
Lærernes uddannelse i seksualundervisning ser ikke ud til at fungere.
Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA) i hvert fald, efter at 32 procent af lærerne i en ny rapport svarer, at de mangler uddannelse i emnet.
- Det er noget nedslående at se, at noget, som er helt klokkeklart obligatorisk at udføre i skolen, ikke altid når helt ud i alle ender af skolevæsnet, siger hun.
Hun vil til et møde om problemstillingen 29. januar argumentere for, at seksualundervisning bliver taget med i læreruddannelsen som en tæt på obligatorisk del.
Lige nu er det frivilligt for de studerende på uddannelsen, om de vil tage et supplerende kursus. Kun 13 procent af de adspurgte har ifølge rapporten gennemført det.
Beslutningen ligger dog i sidste ende hos uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V), som også deltager på mødet.
- Det ser ikke ud til at fungere, at det ligger som et ikke-obligatorisk modul. Så det skal på en eller anden måde integreres i uddannelsen, siger Merete Riisager.
Rapporten viser også, at 38 procent af de adspurgte lærere ser det som en udfordring, at der ikke er afsat timer til seksualundervisningen.
Faget er timeløst, hvilket betyder, at skoleledelsen og underviserne selv skal presse undervisningen ind, hvor de mener, at det er passende.
Det har ifølge Merete Riisager medført en uklar ansvarsfordeling.
- Det skal blive meget mere klart, at skolelederen har et ansvar for, at det finder sted, samt hvilke lærere, der skal sørge for at tage det med i deres timer. Jeg tror, at det er der, hunden ligger begravet, siger hun.
- Det kan være naturfagslæreren, der gennemgår kroppens funktioner, og det kan være dansklæreren, der taler om, hvordan man sætter grænser.
Medlem af hovedstyrelsen i Danmarks Lærerforening Niels Lynnerup genkender, at den manglende koordinering mellem lærerne og ledelsen besværliggør seksualundervisningen.
- Det er ikke et fag som sådan på skoleskemaet. Jeg tror, at det handler om, at rammerne for undervisningen har været så presset, at man ikke får det prioriteret nok.
- Jeg vil ikke skyde på skoleledelserne, men som så mange andre ting, kræver det ledelsesmæssig prioritering, siger Niels Lynnerup.