cookie-og-privatlivspolitik
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil nu se på, om forbuddet mod banden Loyal to Familia kan benyttes mod andre ulovlige bandegrupperinger. (Arkivfoto)
Justitsminister Nick Hækkerup (S) vil nu se på, om forbuddet mod banden Loyal to Familia kan benyttes mod andre ulovlige bandegrupperinger. (Arkivfoto)
Foto: Scanpix Danmark Stf/Ritzau Scanpix

Politik

Minister vil se på om LTF-forbud kan bruges mod andre bander

Brug af LTF-forbud til at forbyde andre bander er ikke bare som at knipse med fingrene, siger justitsminister.




01. september 2021 kl. 14:49 Af Ritzau

Hammeren faldt endeligt mod banden Loyal To Familia (LTF) i Højesteret onsdag, hvor banden blev forbudt.

Det er justitsminister Nick Hækkerup (S) glad for.

- Loyal To Familia er efter min bedste overbevisning forbrydere, som med vold og kriminalitet skaber utryghed i Danmark, siger han.

Søren Pape Poulsen, som er formand for De Konservative, og som i sin tid som justitsminister tog initiativet til forbuddet, mener, at dommen lægger op til at kigge på, om der er andre kriminelle bander, der kan forbydes.

Også Venstre vil bede ministeren kigge på, om forbuddet kan bruges i den henseende.

Annonce

- Jeg vil bede justitsministeren undersøge om andre tilsvarende organisationer opfylder kriterierne for at blive forbudt, siger retsordfører Preben Bang Henriksen (V) i en skriftlig kommentar.

Nick Hækkerup understreger, at der er tale om en enormt stor sag, hvor det krævede mange ressourcer at sikre, at der var nok bevismateriale til at forbyde LTF.

Han vil dog kigge højesteretsdommen igennem for at se, hvordan dens præcedens kan anvendes fremover.

- Det her er et værktøj, som vi har fået, og som vi skal undersøge, om kan anvendes over for andre kriminelle organisationer. Men det er ikke bare som at knipse med fingrene, siger han.

Forbuddet har fået kritik for ikke at komme det egentlige problem med bandegrupperingerne til livs.

Annonce

I samarbejdet mellem flere kommunale forvaltninger og politiet, der kaldes SSP København, understreger sekretariatschef Riad Tolba, at der ikke er tale om et trylleslag, som får det kriminelle netværk til at gå i opløsning. Også selv om man ikke længere må bære bandens signalement.

- Det bliver lidt sværere med kendetegn at sige "hey, vi har et sammenhold her". Et forbud kan være en del af en langt større indsats, som skal holdningsbearbejde de unge.

- Men de lokale ved jo godt, hvem de er, siger Riad Tolba.

Justitsministeren mener alligevel, at forbuddet kan være et nyttigt redskab i politiets kamp mod banderne.

- Der kan stadig sprænge noget kriminalitet fra de her typer, men hvis man spørger politiet, siger de, at forbuddet har været med til at svække LTF markant, siger Nick Hækkerup.




KOMMENTARER

Her kan du skrive en kommentar og deltage i debatten. Den må gerne være livlig og skarp, men hold dig til emnet og skriv med respekt for andre og i en god tone. Redaktionen forholder sig retten til at slette indlæg, der ikke lever op til vores retningslinjer, som du kan læse her.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Modtag nyheder hver dag kl. 12

Se eksempel på tidligere nyhedsbrev her

Læserbreve

AF: TOM AHLQVIST

Helhedsplaner og disses proces. 18. oktober 2021 kl. 13.10

AF: JOHN WENNERWALD

Vi kan mere 17. oktober 2021 kl. 22.02

AF: KIM EGELUND

Derfor er det vigtigt at… 16. oktober 2021 kl. 11.10

AF: BOB NIELSEN

Byrådet stemte imod dansk… 15. oktober 2021 kl. 06.47

AF: JOHN WENNERWALD

Sydkysten bliver grønnere 10. oktober 2021 kl. 23.23

AF: KURT HANSEN

Bogø vindmøller 05. oktober 2021 kl. 14.31

Annonce

ANNONCE