Annonce
Politik

Minister vil stramme lovgivning efter Falck-skandale

Den offentlige sektor skal kunne ophæve en kontrakt med en virksomhed, der er dømt for lovbrud, mener innovationsminister Sophie Løhde (V). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er urimeligt, at Falck kun kan dømmes ude i to år efter lovbrud, mener innovationsminister Sophie Løhde.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil have strammet lovgivningen, så det offentlige kan ophæve en kontrakt med en virksomhed, der er dømt for lovbrud.

Det siger hun til DR Nyheder i kølvandet på sagen om Falcks kampagne mod konkurrenten Bios.

- Jeg synes ikke, reglerne er stramme nok, som de er i dag, siger ministeren.

Dømte virksomheder skal også kunne udelukkes fra offentlige udbud i længere tid, end de kan i dag.

- At man kan blive dømt og så bare fortsætte sit samarbejde inden for en kontrakt med en offentlig virksomhed, fuldstændig som om intet var hændt, det tror jeg, alle synes, er stødende, siger Sophie Løhde.

Konkurrencerådet har politianmeldt Falck for at have misbrugt sin markedsposition til at presse ambulancekonkurrenten Bios fra Holland ud af det danske marked.

Gennem spin, negativ omtale i pressen og en kampagne på sociale medier gjorde Falck det svært for den nye konkurrent, som i 2016 blev erklæret konkurs.

Hvis Falck straffes for brud på konkurrenceloven, kan virksomheden blive udelukket fra at deltage i udbud i fremtiden.

Men danske regioner kan kun udelukke et selskab fra at byde i to år.

Og da Falck har kontrakter med regionerne, der har op til fem års løbetid, kan selskabet have udstået karantænen før næste udbudsrunde af ambulancekørsel.

Men det er er helt forkert, fordi sagen dermed ikke får konsekvenser for Falck, mener Sophie Løhde.

- Derfor er vi også nødt til at se på, hvordan vi kan stramme reglerne på området, så vi eksempelvis kan udelukke tilbudsgiver fra at kunne afgive bud på offentlige opgaver, siger hun.

Den offentlige sektor skal i fremtiden også have mulighed for at annullere kontrakter med straffede virksomheder, mener hun.

Falck selv erkender, at selskabet i 2014-15 handlede på en måde, der er "helt uacceptabel." Men tingene er anderledes i dag, lyder det.

- Vi har i dag en ny ledelse og et andet nyt syn på konkurrence. Vi ønsker konkurrence både ude og hjemme, siger Jakob Riis, topchef i Falck, i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Hvis der er behov for skærpede sanktioner, er det helt fint med os. Vi er et helt andet sted i dag. De ting, der foregik i 2014 og 2015, kommer ikke til at gentage sig i Falck. Det kan jeg garantere, siger han.

  • Falck
    Den offentlige sektor skal kunne ophæve en kontrakt med en virksomhed, der er dømt for lovbrud, mener innovationsminister Sophie Løhde (V). (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Løsgængeren Lars Boje stifter nyt parti

Annonce
Annonce
Sport

NFH dummer sig gevaldigt i Sønderjyske - under maksimalt pres nu

Lokal nyt

Millliondyrt projekt i gang: Skal forvandle 250 kvm

Sport

Skuffet Wulff efter nederlag: - Fatter slet ikke at vi kan tabe den kamp

Udland

Biden underskriver Ukraine-pakke og lover nye sendinger straks

Lolland-Falster

"På røven i Nakskov"? - Det kan man godt glemme alt om

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Maribo

Flytter butik væk fra Rødby: Men åbner i Maribo

Lokal nyt

Gør dig klar: Her sætter de prisen ned på brændstof

112

Stoppet på trehjulet knallert på motorvejstilkørsel

Guldborgsund

Se billederne: Hundredvis dukkede op til 125-års jubilæum

Indland

Myndighederne jubler: Snart er det slut

Sport

NFH-profil ånder lettet op: Fjernet knude var godartet

Lokal nyt

Uro i lokalt sygeplejeråd: Vil af med forkvinde

Lolland

Store Lalandia-planer: Udvider for at udnytte potentialet

Guldborgsund

Nyt udvalg: Færre skal være afhængig af pendling

Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Annonce
Annonce
112

105 taget i fartkontroller

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Indland

Over 100.000 danskere vil gøre noget godt for klimaet torsdag

Falster

Koster 30 millioner: Enormt million-projekt går ind i ny fase

Guldborgsund

Kvinde dræbt af tog på Falster: Advarsel kom for sent

Guldborgsund

DSB udbetaler kompensation: Så meget er der til lokale pendlere

112

Klip og bøder på Vestlolland