Annonce
Politik

Ministeriums overvågning af drikkevandet har været for dårlig

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder kritik om sprøjtegift for dybt alvorlig. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af dispensationer til pesticidmidler har været mangelfuld.

Efter flere sager de seneste år, hvor pesticidrester er blevet fundet i stort omfang i grundvandet rundt om i Danmark, falder dommen nu over Miljø- og Fødevareministeriet.

Statsrevisorerne kritiserer fredag i en beretning ministeriets overvågning af grundvandet. Desuden har ministeriet ikke været grundig nok, når der er blevet givet dispensationer til pesticidmidler, lyder det.

I forbindelse med sagen har ministeriet sendt redegørelser til Rigsrevisionen. Og rapporten fra Rigsrevisionen konstaterer, at ministeriet for 13 af de 18 pesticidmidler i redegørelserne har fraveget ministeriets egne faglige retningslinjer.

- Jeg er sikker på, at nogle meget stærke økonomiske kræfter har gjort deres indflydelse gældende og har sikret, at ting, de gerne ville have igennem, kom igennem. Har jeg ret i den påstand, så er det meget sørgeligt, at det er sket, siger statsrevisor Frank Aaen (EL) om dispensationerne.

- Alle elementer i den offentlige forvaltning lytter selvfølgelig. Men at godkende pesticider, som man ved, skader grundvandet, bare fordi nogen siger, at det vil de gerne have, det går selvfølgelig ikke.

Statsrevisorerne finder det desuden stærkt foruroligende, at ministeriet i flere tilfælde ikke har reageret på konkrete advarsler om, at pesticider findes i grundvandet.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding er overrasket over, hvor skidt det står til.

- Det er en dybt alvorlig sag. Og jeg er chokeret over, hvor galt det egentlig står til.

- Vi har længe haft en formodning om, at der var problemer omkring den måde, som man dispenserer for sprøjtegifte på i Danmark.

- Men at det står så galt til, at man bryder med de faglige retningslinjer i to ud af tre sager, det er virkelig bekymrende og dybt alvorligt for vores natur og drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding i en pressemeddelelse.

Rigsrevisionen skriver desuden, at ministeriet i to tilfælde først har reageret flere år efter modtagelsen af konkrete advarsler. Der henvises til advarsler fra 2007, som først er blevet undersøgt nærmere i 2017 og 2018.

- Vi ved, at der er tale om gifte, som er skadelige for både natur, drikkevand og mennesker.

- I Danmark er vi så heldige, at vi kan pumpe vandet op og drikke det direkte fra hanen.

- Men hvis først vi forurener det, så kan det ikke rulles tilbage, og derfor er den nye rapport fra Rigsrevisionen også et kæmpe wakeupcall til regeringen om, at her er altså noget helt galt, som der skal rettes op på, siger Maria Reumert Gjerding.

Når der er blevet konstateret høje koncentrationsrester af pesticidmidler i drikkevandet, skyldes det i de fleste tilfælde nedbrydningsprodukter fra sprøjtemidlet chloridazon.

Det er primært mest blevet brugt på roemarker, men har været forbudt siden 1996.

Læs kritikken fra Statsrevisorerne her:
  • Maria Reumert Gjerding
    Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder kritik om sprøjtegift for dybt alvorlig. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Camillas umulige kamp: 300 har takket nej

Guldborgsund

Brand i ejendom: - Den var godt udviklet, da vi ankom

Lolland

Frygter for idyllen: Overraskede, kede af det og indignerede

Indland

Forventer flere kraftige brag omkring udbrændt Børsen

Gedser

Fanget ved grænsen: Medbragte meget stort, kontant beløb

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Sport

Jakob Larsen efter afklapsning: - Det blev mere grimt end nødvendigt

Sport

NFH blev blæst ud af Boxen: Team Esbjerg i særklasse

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

Lokal nyt

Godkender økonomisk redningsplan med markant mindre indflydelse

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken