Annonce
Politik

Morten Østergaard sender hilsen og opråb til statsministeren

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, vil have fart på regeringens ambitioner om at nå de mål, som de fire partier i rød blok blev enige om i det politiske forståelsespapir i juni. Foto: Carsten Bundgaard Andersen/Ritzau Scanpix

Radikales politiske leder understreger, at han vil have regeringen til at arbejde hurtigt for at opfylde mål.

De Radikale fordoblede ved det seneste folketingsvalg 5. juni partiets antal af mandater i Folketinget fra 8 til 16.

Derfor var der lørdag lagt op til hyldest af politisk leder Morten Østergaard, da han gik på scenen i Nyborg foran cirka 700 medlemmer til partiets landsmøde.

Men Morten Østergaard havde også en anmodning til regeringen med sig til landsmødet.

- Stort tillykke med statsministerposten. Jeg vil gerne sende et meget klart løfte. Vi kunne ikke drømme om at gøre det, som partierne, der hjalp Lars Løkke (V) til magten, gjorde sidst.

- Vi er her ikke for at stikke en kæp i hjulet på andre. Det betyder også, I kun møder vores kritik, når det ikke går hurtigt nok.

- Vi vil gøre håb til handling allerede nu i den første tid med den nye regering, siger Morten Østergaard.

De Radikale har fremlagt 15 mål med overskriften "Fra håb til handling", som blandt andet handler om klima og forebyggelse af fattigdom.

På Socialdemokratiets kongres i Aalborg, der også finder sted i denne weekend, takkede statsminister Mette Frederiksen De Radikale og de øvrige støttepartier, SF og Enhedslisten, for samarbejdet.

Hun lovede, at der kommer handling bag ordene i forståelsespapiret fra juni.

- Derfor er vi nu i gang med at forpligte hele Folketinget på målet. En bindende klimalov skal være på plads inden jul, siger Mette Frederiksen.

Modsat sædvane er De Radikale denne gang kun støtteparti for en socialdemokratisk ledet regering.

Det var netop Mette Frederiksen, som sidste år gav en kold skulder til De Radikale ved at annoncere, at Socialdemokratiet ville i regering alene.

Allerede før valget 5. juni kørte Morten Østergaard hårdt på med krav om en ny retning for Danmark, herunder en opblødning af den stramme udlændingepolitik.

Desuden stillede partiet krav til den økonomiske politik, hvor De Radikales ønske om udbudsreformer og tiltrækning af mere udenlandsk arbejdskraft er en rød klud i hovedet på S-regeringen, SF og Enhedslisten.

Morten Østergaard har et håb om, at et parti som Venstre vil være til at tale med. Også i udlændingepolitikken, hvor Venstre i forrige valgperiode ellers strammede skruen gevaldigt.

- Hvis Venstre vil være med til at gøre Danmark grønnere, friere og stærkere, så står vores dør åben.

- Derfor står døren åben for et samarbejde, uanset hvem I måtte vælge i næste weekend, siger Morten Østergaard.

Venstre afholder lørdag 21. september ekstraordinært landsmøde.

Her skal partiet vælge ny formand og næstformand, efter at formand Lars Løkke Rasmussen og næstformand Kristian Jensen blev nødt til at trække sig efter interne uenigheder.

Jakob Ellemann-Jensen er foreløbig eneste kandidat til formandsposten.

  • De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, vil have fart på regeringens ambitioner om at nå de mål, som de fire partier i rød blok blev enige om i det politiske forståelsespapir i juni. Foto: Carsten Bundgaard Andersen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Annonce
Annonce
Nykøbing

Den største nogensinde: Elektrisk stemning og bølge i Boxen

Nykøbing

Imponeret over kulissen: Se, hvad der er skabt på 13 år

Falster

For få havde lyst: Nu flytter den til fængslet

Sport

Bizar afslutning koster dyrt: Nu er hammeren faldet

Nykøbing

Grillede 12 pattegrise før kæmpe-kamp

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Guldborgsund

Et farvel til bananen?

112

"Vi ved godt, at der engang imellem sker noget ved banegården"

Guldborgsund

Henrik havde svært ved at stå stille, da han så tyren Bjarne

Guldborgsund

- Når sådan et chok rammer, har vi brug for at samles

Udland

Iran lukker landets største lufthavn efter melding om angreb

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

Guldborgsund

For første gang: Nu kan du gå i dronningens fodspor

Vejret

Weekenden bliver kold men byder på flere solstunder

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Annonce
Annonce
112

15-årig fremstillet i retten efter overfald: Her er afgørelsen

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

112

Rystet far om redningskvinde: - Vi er hende meget taknemmelig

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt