Annonce
Politik

Mr. 10 Procent takker af: Der er flere konservative derude

- Dem, der kan og vil, skal belønnes. Dem, der ikke kan, men gerne vil, skal hjælpes. Og dem, der godt kan, men ikke vil, de skal mærke konsekvensen. Så simpelt kan konservativ socialpolitik sammenfattes, lyder devisen fra tidligere partiformand Bendt Bendtsen. Foto: David Leth Williams/arkiv/Ritzau Scanpix

Konservative værdier har i høj grad relevans i dag, lyder det fra Bendt Bendtsen på vej ud af aktiv politik.

Der er øgenavne, og der er kælenavne.

Da den konservative politiker Bendt Bendtsen i sin tid som formand for partiet blev kaldt "Mr. 10 Procent", var det egentlig ment som en drillende henvisning til, at han ikke formåede at løfte partiet meget over 10 procent.

Men når Bendtsen i weekenden siger farvel til aktiv tjeneste for De Konservative på partiets landsråd i København, fremstår øgenavnet i et lidt andet lys. Paritet ligger nemlig kun til omkring fire til fem procent af stemmerne.

- Det er et øgenavn, jeg er blevet glad for efterfølgende, siger Bendt Bendtsen i et interview med Ritzau før landsrådet.

Landsrådet bliver Bendtsens farvel til 30 år i aktiv partipolitik. De seneste ti år har han siddet i Europa-Parlamentet. Når han ikke genopstiller, er det ikke fordi, han er træt af politik, understreger han.

Men næste år fylder han 65. Og 30 år i politik, heraf en årrække i den absolutte top som partileder og økonomi- og erhvervsminister, tærer på kroppen.

- Nu skal jeg have tid til at kigge på den nye generation, siger han med henvisning til sine fem børnebørn.

Netop den næste generation er det, Bendt Bendtsen henviser til, når han skal forklare, hvorfor konservative værdier har relevans i dag.

- Vi skal aflevere en bedre jord til vores efterkommere, end vi modtog fra vores forældre, lyder det.

Derudover handler konservatisme ifølge Bendtsen om at respektere og give plads til det enkelte menneske, uden at man glemmer fællesskabet. Nøgleordet er balance, og gælder både mellem miljø og erhvervsliv og mellem den enkelte og fællesskabet.

Ifølge Bendt Bendtsen kan en konservativ livsholdning sammenfattes i en enkel devise:

- Dem, der kan og vil, skal belønnes. Dem, der ikke kan, men gerne vil, skal hjælpes. Og dem, der godt kan, men ikke vil, de skal mærke konsekvensen.

Men hvis konservativ politik er så relevant i dag og tilmed så enkel at forklare, må det da undre, at der ikke er mere end fire til fem procent konservative danske vælgere?

- Det er der også, lyder det fra Bendtsen.

Han vil dog ikke komme med gode råd til, hvordan den nuværende partiledelse med justitsminister og partiformand Søren Pape Poulsen (K) i spidsen, så skal få de konservative danskere til også at stemme på partiet.

Hvis han endelig skulle komme med råd, vil det i hvert fald ikke blive gennem pressen, fastslår han.

  • Bendt Bendtsen
    - Dem, der kan og vil, skal belønnes. Dem, der ikke kan, men gerne vil, skal hjælpes. Og dem, der godt kan, men ikke vil, de skal mærke konsekvensen. Så simpelt kan konservativ socialpolitik sammenfattes, lyder devisen fra tidligere partiformand Bendt Bendtsen. Foto: David Leth Williams/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Overbevisende sejr efter kampvalg: Han er ny formand for Nye Borgerlige

Politik

Polen vil samarbejde med Danmark om styrket forsvarsindustri

Annonce
Annonce
112

15-årig overfaldet: Fire personer anholdt

112

Stoppet med slagvåben og pistoler i bilen

Sport

2.400 billetter solgt: Storkamp nærmer sig udsolgt

Indland

Ydermure er styrtet sammen i den udbrændte del af Børsen

Guldborgsund

Jyder tabte i Højesteret: Guldborgsund Kommune vinder strid om millioner

Dølle

Snart går det løs: Hjælp os med dine vildeste Dølle-minder!

Lolland

Politiet måtte give fortabt: Nu er påskemysteriet opklaret

112

National politienhed ransager på Falster: Sag af særlig grov karakter

Guldborgsund

Unikt projekt: Sygehuspatienter kan nu modtage behandling i eget hjem

112

En person kørt på sygehuset efter sammenstød i trafikken

Sport

Lokal bokser bliver hovednavn ved professionelt stævne

Lolland

Kommune fik kritik for ventetid: Handleplan skal rette op

Lokal nyt

Kæmpe-lukning får konsekvenser: Fyringer rammer også lokalt

Lolland

Rundt på gulvet over stor donation

Sport

Maribo-dreng skifter til dansk traditionsklub

Lokal nyt

Efter slagteri-lukning: Frygter at lokale svineavlere stopper

Annonce
Annonce
Lolland

Stor åbningsfest: - Jeg skal bare købe toiletpapir

Indland

Afspærringer omkring Børsen opretholdes indtil mandag morgen

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Indland

Danish Crown lukker Ringsted-slagteri og nedlægger 1200 job

Lolland

Kæmper mod tiden: Snart kan drømmen blive knust

Indland

Boligmarkedet er stadig på lavt blus efter marts-fremgang

112

Blev opdaget: Solgte narko på byens torv midt om dagen